'Krede' ny musikredaktør i DR Medier

Kristian Pedersen, også kendt som 'Krede', får del i det chefredaktionelle ansvar for musikken på DR's medier, som ny musikredaktør.
MediaWatch

Kristian 'Krede' Pedersen (38) får redaktøransvaret for flere musikevents og en lang række musikprogrammer på DR tv, heriblandt 'Backstage' på DR2, skriver DR i en pressemeddelelse.

Det sker som led i hans nye stilling som musikredaktør i chefredaktionen for musik i DR.

Krede har en lang erfaring som redaktør og producent. Tidligere har han arbejdet for ZTV og TV 2, været medejer af Fjernsynsfabrikken, lavet 'D'StoreMix' og andre programmer på P3 og arbejdet som redaktør for blandt andet SommerSummarum og Boogieprisen på DR1. Ved siden af dette har Krede sin egen musikkarriere som dj gennem de seneste årtier og medproducer i duoen Klovn.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også