Skype sponsor hos CNN
Internettelefonifirmaet Skype har indgået en sponsoraftale med den amerikanske tv-station CNN, skriver guardian.co.uk. Skype sponsorerer et indslag i CNN’s program ’Connect the World’, der har fokus på internationale begivenheder, som ikke nødvendigvis er tophistorier i nyhedsudsendelserne.
Segmentet ’Connector of the Day’, som Skype sponsorerer, er et interaktivt indslag med en ugentlig gæst, som taler med programmets vært og tager mod henvendelser fra seerne. Skype plads får plads på programmets hjemmeside, og samtidig lancerer selskabet en reklamekampagne hos CNN, som er målrettet erhvervslivet.
"Det her er en spændende mulighed, der giver os adgang til et meget relevant publikum og øger opmærksomheden på fordelene ved Skype,” siger Neil Stevens, ’general manager of consumer business’ hos Skype til guardian.co.uk.
Prisen for sponsoratet er ikke oplyst.
- TGF