KLF: DR skal vise børnenyheder

DR's nye børnekanal Ramasjang skal vise nyheder for børn, mener foreningen KLF, Kirke og medier.
MediaWatch

Tv-nyheder for børn ruller over skærmen i både England, Sverige og snart også Norge. Den idé bør DR tage til sig på den nye børnekanal 'Ramasjang'. Det skriver foreningen KLF, Kirke og medier i sit nyhedsbrev.

Fra 2010 begynder norsk NRK at sende nyheder for børn mellem otte og 12 år, DR's budget på børneområdet er dog ca. 60 mio. kr. mindre end NRK's budget i Norge.

"Et utrolig spændende projekt, som KLF, Kirke og Medier har diskuteret med TV 2 og DR flere gange i løbet af de sidste fem år," skriver KLF.

Ramasjang går i luften 1. november, når det analoge sendenet bliver digitalt.

DR's generaldirektør Kenneth Plummer har meldt ud at DR's nyhedsformidling skal styrkes i det kommende medieforlig.

KLF - Kirke og Medier hed oprindeligt Kristelig Lytterforening. Formålet er at sikre de kirkelige interesser i radio og tv samt at arbejde for, at medierne udviser en etisk forsvarlig holdning over for mennesker og emner i udsendelserne.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også