TV 2-rabatter for Højesteret

Er TV 2's rabatsystem i strid med konkurrencelovgivningen eller ej? Den sag skal landets øverste domstol nu afgøre.

Først fik TV 2 medhold af Konkurrenceankenævnet i sagen om de rabatter, tv-stationen giver sine annoncører, så omstødte Østre Landsret dommen - og nu svarer Konkurrenceankenævnet igen ved at bringe sagen for Højestret.

Det skriver dagbladet Børsen.

Spørgsmålet om, hvorvidt TV 2's rabatsystem er i strid med konkurrencelovgivningen eller ej, kan altså se frem til endnu en tur for en dommer, inden der foreligger endelig afgørelse.

Som MediaWatch tidligere har skrevet, kan TV 2 risikere en regning i omegnen af 200 mio. kr., hvis en definitiv dom går imod tv-stationen, der bl.a. kritiseres for sit mængderabatsystem, der påståes at være konkurrenceforvridende på grund af TV 2's dominans på tv-markedet.

Sagen er oprindeligt anlagt af Viasat og har verseret siden årtusindskiftet. Sagen i Højesteret ventes afsluttet ultimo 2010 ifølge Børsen.

Adm. dir. for TV 2 Merete Eldrup lægger ikke skjul på, at den lange liste af retsssager, TV 2 er involveret, tynger fremdriften i virksomheden.

"Vi vil meget gerne normaliseres og kunne låne penge i banken igen. Så jo flere sager man har af den her art, jo sværere er det," siger Merete Eldrup til Børsen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også