Da USA’s tidligere præsident, Bill Clinton, i begyndelsen af august tog til Nordkorea og fik to amerikanske journalister løsladt, gjorde han samtidig fantastisk reklame for Zentropas filmudgave af tv-serien ’Det Røde Kapel’. De to journalister blev i marts måned fanget ved den nordkoreanske grænse og efterfølgende dømt for ulovlig indtrængen, og det er åbenbart en alvorlig forseelse i Nordkorea: 12 års strafarbejde lød dommen. Verdenspressen vendte naturligvis straks blikket mod Østasien, og den interesse lukrerer ’Det Røde Kapel’ nu på, fortæller filmens producer, Peter Engel:

”Clinton har helt klart gjort det nemmere for os. De amerikanske journalister havde bare stået på grænsen og kigget ind i Nordkorea; Det Røde Kapel rejste rundt i landet i to uger. Havde det været i dag, var de vel nærmest blevet skudt,” siger han.

DR sendte fire afsnit i serien om de to koreanskfødte komikere Simon Jul og den spastisk lammede Jacob Nossell, der sammen med journalisten Mads Brügger udgav sig for at være en teatertrup på tur i den asiatiske diktaturstat. Her bliver de tre danskere mødt af en sær kombination af overvældende høflighed og streng censur, mens de koreanske myndigheder med stigende ihærdighed forsøger at skjule Jacobs handikap.

Tiljublet i Toronto
Peter Engel arbejdede dengang i DR og var med til at producere ’Det Røde Kapel’, som han længe har haft lyst til at lave i en filmudgave:

”Vi syntes ikke, serien fik så meget opmærksomhed, som den fortjente dengang. Den blev sendt meget hurtigt, og vi var midt i flytningen til DR Byen, så den er faktisk redigeret på en bærbar computer. Den er klasket sammen med en spade,” fortæller Peter Engel.

Den korte produktionstid betød også, at holdet bag programmerne lå inde med en del ubrugt materiale. Det er der til gengæld er blevet plads til i Zentropas udgave, som blev en kæmpesucces på den nordamerikanske dokumentarfilmfestival Hot Docs i Toronto. Her blev den vist om aftenen i en fyldt sal, og på det efterfølgende pressemøde var interessen så overvældende, at klokken passerede midnat, før Mads Brügger kunne forlade biografen; i øvrigt ledsaget af jubel og klapsalver fra en lille gruppe publikummer, som ventede udenfor.

Paranoia og Oscar-drømme
Visningen i Toronto har ifølge Peter Engel affødt en overvældende interesse fra udlandet. Men hvorfor gider et internationalt publikum se to danskere genopføre Per Pallesen og Tommy Kenters gamle sketch om Fru Kristoff for en koreansk censurkommité?

”Vi har blandt andet nedtonet Fru Kristoff-delen, og filmen har også et andet fokus. Den viser, hvordan et diktatur reagerer, når nordkoreanernes høflighed støder sammen med en dansk ironisk distance til konformitet. Samtidig ville vi gerne vise den paranoia, som kommer til at fylde mere og mere hos truppen,” siger Peter Engel.

Filmen er allerede solgt til blandt andet engelsk, tysk, fransk og australsk tv og skal vises på en række filmfestivaler, herunder Montreal World Film Festival og International Documentary Film Festival Amsterdam. Og Peter Engel går også med små Oscar-ambitioner:

”Vi har sendt en kopi af filmen til Bill Clinton, og vi håber, han kan bære den gennem til de amerikanske biografer, så vi måske kan blive nomineret. Han er selvfølgelig en travl mand, men det er et forsøg værd,” griner han.