Puls overhaler 6'eren

TV3 Puls har mod flere odds indtaget en brugbar position i TV3-gruppen, viser sommerstatus.
Per Fanefjord Laursen

Sommeren 2009 tegner ganske god for den nye TV3 Puls, viser en status på tv-markedets kommercielle seerandele i de seneste fire uger.

Den kun fire måneder gamle TV3 Puls, der skulle befæste TV3-gruppens position, gør sit arbejde i sommerperioden med en kommerciel share på 2,5 procent.  TV3 Puls er på få måneder, og med en uklar programprofil, rykket op i samme styrkekategori som TV 2 Sport med 1,9 procent, Charlie på 2,9 procent, Kanal4 med 3,3 og ikke mindst den nære konkurrent, SBS' 6'erne, med 2,4 procent.

Puls' to ældre brødre, TV3 og TV3+, er nede med 2,1 sharepoint i de seneste fire ferieuger. Det er ikke overraskende i ugerne med genudsendelser og Tour de France på TV 2. Den store tv-event sikrer TV 2 en share på 48,7 procent, præcis på niveau med 2008.

Alligevel er Mediaedge:cia ikke specielt imponeret over TV3 Puls og selve TV3-gruppen, fordi den ligger en anelse under sidste års niveau, endda med en kanal ekstra.

"Baggrunden er analyseteknisk.  PUT'en (People using Television) er nemlig væsentlig højere i de seneste uger i forhold til sidste sommer, drevet af Tour de France på TV 2. Resultatet er paradoksalt nok, at Viasat har haft en seerfremgang de seneste fire uger, hvis man udelukkende ser på tv-forbruget på egne kanaler, men på grund af et samlet stigende tv-forbrug, slår det ikke igennem på sharen", siger Michael Jensen, Tv-researcher.

Kilde: Gallups Tv-meter og Mediaedge:cia.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også