BBC dropper chefbonus

Topcheferne afgiver deres bonus og top-værternes lønninger sættes under lup som led i BBC's besparelser.
Ole Enggaard

Den britiske public service broadcaster BBC, der har suspenderet al bonus til ledende medarbejdere på ubestemt tid, og reviderer i øjeblikket deres lønninger til programværter i et forsøg på at finde besparelser i den økonomiske nedtur.

Det skriver Reuters.

Justeringerne kommer fordi BBC som andre har tabt værdier og handel. For at opveje den økonomiske nedtur har BBC allerede fundet besparelser til en værdi af 237 mio. pund i regnskabsåret 2008/2009.

Britisk presse har tidligere på året rejst krtik af BBC på baggrund af flere højtprofilerede programværters aftaler om meget høje honorar

"Der har været betragtelig misfornøjelse i de sidste uger om lønningerne til top BBC personale. Og jeg kan godt forstå, hvorfor hårdt pressede licens-betalere føler, at lønningerne til ledelse og medarbejdere er generøs," lød det fra Sir Michael Lyons , formand for BBC Trust, myndigheden, der overser BBC, i forbindelse med aflæggelse af BBC's årsrapport.

Licensstigning på tre pct.
BBC, kendt for sine nyheder og populære dokumentar- og dramaprogrammer, fik i 2007 om en årlig stigning i licens på tre procent over de næste 6 år, til 3,6 milliarder årligt - mindre end ledelsen oprindeligt havde bedt om.

Sir Michael Lyons sagde tirsdag ifølge Reuters, at han var imod en nedsættelse af licensbetalingen, fordi det kunne føre til mindre uafhængighed og på sigt føre til en stigning i betalingen. Han sagde samtidig, at han var åben over for patnerskaber.

BBC Worldwide, den kommercielle afdeling af medievirksomheden, som eksporterer programmer og magasiner til hele verden, forhandler i disse dage med Channel 4, som er statsejet som danske TV 2, men henter sine indtægter fra reklamesalg, om et partnerskab. BBC Worldwide's chief executive, John Smith, siger i dag til det engelske dagblad The Guardian, at han forventer en aftale om partnerskaber på plads inden for få uger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også