Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dagbladene gør det. De kommercielle radioer gør det. Regeringen gør det. Dansk Folkeparti gør det. Dagbladet Information gør det også. Og den kulturelle elite følger trop.

Det er ikke, fordi de just taler med én og samme tunge, men alle de ovennævnte har af hver sin grund for tiden travlt med at rette det skarpladte skyts imod DR - den danske kultur- og medieinstitution, som alle danskere med et elektronisk apparat er tvangsindlagt til at medfinansiere med over 2.000 kr. om året. Hos DR, som ellers har ligget lidt stille hen i tiden efter alt rodet med koncerthuset og de efterfølgende spare- og fyringsrunder, har man bemærket, at den kritiske pil atter har flyttet sig i retning af DR & co.

Øget opmærksomhed
"Der er ingen tvivl om, at opmærksomheden er øget - og også vil blive det i de kommende år," siger bestyrelsesformand Michael Christiansen.

Han inddeler kritikken i to underafdelinger: Den, der går på det kvantitative og omhandler styrkeforholdet i forhold til de andre aktører i mediebranchen. Så er der den kvalitative, som handler om det indholdsmæssige.

"I takt med, at TV 2 og andre har fået flere problemer, er der sket en vis forskydning i balancen mellem mediehusene. Den kritiske opmærksomhed mod DR er flyttet i takt med, at DR's relative styrke er øget, og med det mener jeg, at DR har fået styr på sin økonomi og i sit hus og har været i stand til at svare igen på de teknologiske udfordringer - og så er der som i al dansk kulturliv også en portion jantelov forbundet med kritikken," siger Michael Christiansen og sammenligner med sin tid hos Det Kongelige Teater.

Derudover hilser han kritikken velkommen, hvad enten den kommer fra kommercielle aktører eller politiske interessenter.

"Jeg mener sådan set, at det er godt. Store statslige institutioner bør være under kritisk lup. Derfor er jeg også tilhænger af den public service-test, der er blevet indført. DR skal ikke bare køre som en damptromle, men arbejde for at bevare balancen," siger bestyrelsesformanden.

Han mener også, at DR har vist sig i stand til at lytte, som da man f.eks. nedlagde 98 kommunale hjemmesider efter pres fra de danske dagblade og også har sendt DR's nye sundhedssite til public service-test.

"Krybben er tom"
DR har som den største dreng i klassen og med sit sikre licensfinansierede livsgrundlag intet ønske om at udkonkurrere kommercielle konkurrenter, fastslår Michael Christiansen, som naturligvis har bemærket, at de private medievirksomheder slås med et stort set fordampet annoncemarked.

"Krybben er tom, annoncekronerne er væk, og så må man vende sig derhen, hvor man kan samle noget op," siger han om den opmærksomhed, der er blevet tildelt DR synkront med, at lavkonjunkturen har indfundet sig.

"Man er altid mere opmærksom i ulvetider end i tider med fremgang, men jeg vil også godt sige, at det ikke er os, der har skabt den situation, men finanskrisen."

Dermed ikke sagt, at Michael Christiansen ikke forstår mediehusenes problemer, og han erkender, at DR skal være varsom i sin fremfærd.

"Når man har sin finansiering på plads, skal man være omhyggelig med store aktiviteter. Specielt når andre ikke har finansieringen på plads," siger han, men peger til gengæld på, at DR kan gå ind og udfylde tomrum, hvis besparelser i resten af mediehavet gør, at klassiske public service-områder får en mindre dækning.

"Hvis f.eks. andre medier tynder ud i kulturstoffet, kan DR gå ind. Den samlede kurs skal hele tiden justeres efter den samlede mediebranches dækning," mener han.

Højre og venstre
Hvis man går videre til den indholdsmæssige kritik, som DR løbende er udsat for, glæder Michael Christiansen sig over en ting: At kritikken hagler ned fra begge sider af det politiske spektrum - senest var det med Dansk Folkeparti og dagbladet Information som ideologiske modparter.

Glæder er måske for meget sagt, men det er mindst dobbelt så godt, som hvis kritikken kun kom fra den ene kant.

"Der skydes både fra højre og venstre. Det er krydsild. Og DR har det bedst i krydsild. Hvis kritikken kun kom fra den ene side, ville der være grund til at kigge sig selv efter i sømmene. Så det er i hvert fald bedre, at den kommer fra begge sider," siger han og erkender, at der alligevel godt kan være noget om kritikken.

Bredden bevares
Selv om Michael Christiansen er lydhør over for kritik, er der dog en grænse. Et par principper vil han ikke slække på.

"Armslængdeprincippet må aldrig brydes, og der må heller aldrig være tvivl om, at DR skal dække de centrale public service-dele, der skal oplyse borgerne til at blive bedre demokrater," siger han. Fortalere for, at DR skal droppe bredden og kun beskæftige sig med det smalle, har han heller ikke lyst til at behage.

Angriber man det princip, gør man DR til en lille elitær bastion uden folkelig forankring.

Og så vil 92 pct. af de danske husstande næppe betale mere end 2.000 kr. om året for at se, høre og klikke på DR.