TV 2 jubler over Tour'ens seertal

Tour de France seertallene er de bedste siden 1998.
Per Fanefjord Laursen

TV 2's Tour de France dækning fortsætter med at  fange seernes interesse på en sommer, der er lidt tyndere belagt med sportsevents.

De fire første etaper er gennemsnitligt blevet set af 389.000 danskere, hvilket er højere end de seneste år.

Sidste år havde de første fire dage i snit 203.000 seere, mens starten af Touren gennemsnitligt blev set af 261.000 i 2007.

Man skal tilbage til 1998 for at finde et højere snit for de første fire etaper – dengang så 398.000 i snit med.

"Vi er meget stolte over, at der er så mange seere, der vælger at følge Tour de France på TV 2. Vi ønsker at være Danmarks største fællesskab, og vores dækning af Touren viser sig år efter år at være noget, som samler danskerne foran tv-skærmene, og seertallene de første fire dage af årets Tour er ganske enkelt imponerende," siger TV 2's Tour de France-redaktør, John Jäger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også