DR2 på vej med 'dramedy'-serie

Nikolaj Steen har hovedrollen i DR2's dramakomedieserie 'Manden med de gyldne ører', der får premiere til november.
MediaWatch

DR2's dramakomedieserie 'Manden med de gyldne ører' får premiere til november med Nikolaj Steen i hovedrollen.

"Med ’Manden med de gyldne ører’ tager vi det næste skridt i comedygenren, og det er virkeligt spændende," siger Peter Gren Larsen, satireredaktør i DR, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at det med den nye serie er første gang, at DR2 arbejder med decideret dramedy (blandingen af drama og komedie).

Foruden Nikolaj Steen tæller rollelisten bl.a. Kaya Brüel, Lars Ranthe, Anders Budde og Eddie Skoller. Derudover medvirker en lang række af danske musikere som sig selv.

Serien er skrevet og instrueret af Simon Bonde (’P.I.S’ og ’Gramsespektrum’) og Michael Spooner (’P.I.S.’) og produceres af Tomas Radoor og René Ezra for Nordisk Film.

’Manden med de gyldne ører’ har premiere på DR2 i starten af november, men har allerede forpremiere på DR HD 1. november. Serien er i otte afsnit.

- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også