"Terror-sitcom" optages med publikum på Nordisk Film

Skuespilleren Omar Marzouk ser store gevinster ved, at Kanal 5s nye sitcom optages foran et rigtigt publikum.
Per Fanefjord Laursen

Optagelserne til Kanal 5’s kommende sitcom ”Cellen” foregår netop nu i Nordisk Films studier.

Hovedrollerne spilles af Omar Marzouk, Nicolas Bro, Simon Jul og Ramadan Huseini, der ses i rollerne som fire uduelige amatør-terrorister, der altid kommer galt af sted og fejler i alt, hvad de gør.

SBS-serien, der har fået støtte fra Public service-puljen, er en "ægte" sitcom, forstået på den måde at alle interiører optages foran et live-publikum, og det giver en særlig stemning på settet:

”Det går super. Efter blot to dage i studiet er vi kommet rigtig godt i gang. Stemningen er fantastisk, og publikums respons er meget positiv, så jeg er glad for at vi har valgt at optræde foran et live-publikum hver aften," siger Omar Marzouk.

Der ventes premiere på serien i efteråret, men den nærmere timing afhænger sandsynligvis også af, om markedets efterspørgsel på TRP'er stiger.

Serien er udviklet af og produceres af selskabet Respirator Media & Development A/S, der også står bag tv-programmet ”Tjenesten – Nu på tv”.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også