Kulturministeren skal forklare statens mediedrift

Folketingets finansudvalg har indkaldt både kulturminister Carina Christensen og finansminister Claus Hjort Frederiksen i samråd i om TV 2's drift i 2007.
Per Fanefjord Laursen

I kølvandet på Rigsrevisionens rapport om ledelsen af TV 2 i 2007 skal den nuværende kulturminister, Carina Christensen, og finansminister, Claus Hjort Frederiksen, nu redegøre for Kulturministeriets rolle i TV 2-sagen og regeringens generelle syn på, hvor aktiv en rolle staten skal spille som ejer af en virksomhed over for finansudvalget. Det blev udfaldet af et finansudvalgsmøde i går.

Kravet lyder ikke bare fra oppositionen, men også fra regeringspartiet Venstre.

"Det er ganske fornuftigt, at finansudvalget inviterer de to ministre ind til en drøftelse af, hvordan vi håndterer dét, at staten er aktionær i store virksomheder. Der er nogle principper for, hvordan staten driver ejendomme og virksomheder. De principper er meget gode at få drøftet,” siger finansordfører for Venstre Tina Nedergaard til business.dk

Finansudvalget valgte i går ikke at træffe en beslutning vedr. TV 2-sagen og om daværende kultuminister Brian Mikkelsens rolle skal undersøges yderligere, men gav i stedet foreløbig statsrevisorerne mulighed for at arbejde videre med sagen.

Rigsrevisionen fremlagde i sidste uge en hård kritik af TV 2's tidligere direktion og bestyrelse. Også Kulturministeriet og dermed tidligere kulturminister Brian Mikkelsen modtog hård kritik for ikke at have været aktiv nok som ejer og have spurgt ind til TV 2's økonomi og investeringer i 2007.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også