"Redaktører kan godt lide at sige, at de bruger mange penge på undersøgende journalistik, men realiteten er, at det er gået nedad bakke, og at udviklingen er accellereret igennem de senere års trimning af medieorganisationerne til mere strømlinjede virksomheder," siger Miki Mistrati, journalist, medejer af Bastard Film og snart leder af Ekstra Bladets gravergruppe.

Derfor står han og historiker og journalist Mads Bruun Pedersen bag en ny fond, der skal støtte undersøgende journalistik.

Fonden, der formentlig får navnet 'Spadestikfonden', skal støtte undersøgende journalistik på et årligt grundlag af ti millioner kroner. Indtil videre er ti procent, eller en million kroner, af det beløb kommet i hus. Miki Mistrati forventer, at også private virksomheder vil byde ind trods den økonomiske krise.

"Det er populært for virksomhederne at tage et samfundsansvar, så jeg tror, de vil støtte fonden. Men selvom Vestas skulle give os en million, kan de ikke forsikre sig mod, at vi støtter kritisk journalistik om dem, det skal et journalistisk frihedsbrev sikre,'" siger Miki Mistrati.

Medietop skal vurdere ansøgninger
Rent praktisk skal fondens ledelse udgøres af et 'advisory board' på fem tunge mediefolk, som skal vurdere støtteansøgningerne.

Selvom medieverdenen er lille, og medievirksomhedernes interesse i at tilgodese deres egne journalisters projekter må antages at være høj, afviser Miki Mistrati, at det skulle give problemer med fondens uafhængighed:

"Vi er ligeglade med, hvilket medie ansøgerne kommer fra, det er projekterne, der er afgørende for, om de får støtte. Ansøgerne skal inviteres ind til en snak om, hvor sandsynligt projektet virker, og hvor væsentligt det er."

Er man freelancer og arbejder på en historie til tv, kan man søge fonden om at få tre måneders støtte på op til 120.000 kr. Hvis fastansatte skrivende journalister kan købe sig en måneds fri fra deres arbejdsplads, kan de få støtte på op til 50.000 kr. fra fonden.

Flere Dan Lynge-sager
"Ingen redaktør vil sige nej til at få serveret en sag som 'Dan Lynge' (hemmlige meddeler for politiet, som i dag må leve i skjul, red.), men de er ikke villige til at betale for at få den gravet frem. Den type historier kommer først efter lang tids research og ressourcer og efter tre måneders arbejde, kan den risikere at ende i skraldespanden," siger Miki Mistrati og tilføjer, at der er i modellen også er mulighed for, at fonden får afkast retur af sin investering.

"Bliver historien ikke til noget, taber fonden de penge, men hvis den bliver solgt til en tv-station, eller hvis en avis vælger at bringe historien, som deres ansatte har lavet, skal fonden have en vis procentdel tilbage."

Endnu er konstruktionen af hvordan støtteordninger skal skrues sammen, så de tager højde for forskellen i økonomien på tv, radio og trykt presse ikke helt færdig, men det ligger fast, at fonden ikke skal være overskudsgivende, men i økonomiske balance.

Ideen til fonden er opstået på baggrund af et lignende projekt i USA kaldet Pro Publica, der er baseret på midler fra 'The Sandler Foundation', som er oprettet af forretningsmanden Herbert Sandler. Derudover modtager Pro Publica støtte fra andre bidragsydere og producerer foruden selv undersøgende journalistik.