Jens Christiansen ny leder for digital-tv kampagne

Jens Christiansen bliver ny leder for kampagnen 'Det Nye Tv-signal'. Han afløser Torben Dan Pedersen, der måtte trække sig fra som direktør i Advice A/S.
MediaWatch

Radio- og tv-nævnet har godkendt, at Jens Christiansen indtræder som kampagneleder for 'Det Nye Tv-signal', der skal sikre at tv-skærmene i de små hjem ikke går i sort ved overgangen til digital-tv 1. november 2009. Det skriver sekretariatet for 'Det Nye Tv-signal' på deres hjemmeside.

Advice A/S vandt opgaven med at oplyse danskerne om det digitale tv-signal, men har i mellemtiden sagt farvel til en af deres direktører, Torben Dan Pedersen, som også var sekretariatschef for kampagnen. Det skyldtes, at Torben Dan Pedersen indgik nogle "økonomisk ugunstige leverandøraftaler" på vegne af Advice A/S.

Udover at være overordnet ansvarlig for kampagnen vil Jens Christiansen især fokusere på at repræsentere kampagnen udadtil overfor offentligheden. Henrik Vejlgaard bliver samtidigt sekretariatschef for Sekretariatet for Det Nye Tv-signal.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også