DK4 viser nye ansigter

DK4 produktudvikler og inddrager nye genrer i programfladen for at sikre sin berretigelse, når der skal forhandles nye aftaler med distributørerne.
Per Fanefjord Laursen

Tv-kanalen, som mange udråber til Danmarks eneste rigtige public service kanal, udvikler og engagerer seerne med nye programtilbud.

Senest er der nye tiltag i den mere populære genre, set i forhold til de programtilbud med politik, debat, samfund, kunst og kultur, der ellers dominerer fladen.

DK4 har netop lanceret videoprogrammet 'The Vibe', hvor Taekwondo-kæmper og Miss World-deltager Lisa Lent præsenterer et halv times musikprogram, som beskæftiger sig med R&B, HipHop og Pop.

Derudover er hun reporter i DK4s sportsafdeling, oplyser informationschef Steen Andersen, DK4.

"Lisa bliver en glimrende tv-præsentator, og da hun interesserer sig helt vildt for den musik, som sendes i 'The Vibe', så er det da helt oplagt at lade hende tage fat netop der."

DK4 skal passe på distributionen
Det store digitale overgang, der ellers optager tv-markedet i disse måneder, er ikke et stort emne for DK4.

"Den digitale overgang til DTT er ikke et problem. De der hidtil har set tv på stueantennen har i forvejen ikke haft DK4 – og er sikkert det segment i landet, der interesserer sig mindst for tv."

DK4s indtægter baserer sig fortsat på lidt over 50 mio. kr. i årlig abonnement fra YouSee og andre distributører. En udfordring for DK4 bliver dog at bibeholde den penetration, kanalen indtil videre har i antenneforeningerne. De aftaler, DK4 har med distributører, er relativt sikre og udløber ikke, men distributionsaftalerne skal genforhandes med mellemrum. Og ved de lejligheder må DK4 argumentere for sin berettigelse.

Informationschefen erklærer sig parat til at tale sin sag med gode indholdsmæssige argumenter - eksempelvis at fra og med i år er DK4 ene om at sende speedway i Danmark. DR er ude af den sport.

Steen Andersen ser mest af alt en trussel i, at andre store tv-selskaber med hans ord har 'stavnsbundet' antenneforeningernes bestyrelser og øvrige ledelse med krav om, at eksempelvis 75 procent af husstandene skal modtage det pågældende tv-selskabs kanaler.

"Den slags gøge-unge adfærd kan på sigt koste os tilkoblinger," forudser han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også