Zulu og Charlie redder TV 2

Ingen tv-kanaler leverede et påsketilbud, der formåede at flytte markedsandele, og TV 2 reddede kun æren med hjælp fra sine nichekanaler.
Per Fanefjord Laursen

Situationen på det kommercielle tv-marked i påsken var stort set upåvirket af tv-kanalernes tilbud og det gode vejr.

I påskeugen lå TV 2 samlet set på 54 sharepoint og således på niveau med 2008. TV 2 alene gik knap fire sharepoint ned, samtidigt med at TV 2 News, efter statsminister-effekten fortog sig, faldt tilbage til et mere normalt leje på tre sharepoint. Til gengæld kan Merete Eldrup & Co glæde sig over, at Zulu og Charlie samlede et par point op.

"Da TV 2's øvrige kanaler gik frem, sikrede det en hæderlig påske på 2008-niveau, men det er altså heller ikke specielt prangende," siger Broadcast Director Flemming Jensen, Mediaedge:cia.
 
I TV 2-lejren er der til gengæld god grund til at finde det store smil frem, efter at den nye fredagsunderholdning, 'Allstars', kom fint fra start med et seertalsniveau omkring de 750.000.

TV3 Puls spiller lille rolle
TV3-gruppen på tre kanaler havde en sløj påskeuge, Sharen var dog alligevel lidt højere end ugen før, hvilket udelukkende holdes oppe af de livsvigtige SAS Liga-kampe og Champions League kvartfinaler, der om tirsdagen havde ca. 240.000 seere på TV3+. Men TV3 og TV3 Puls gik tilbage. Således placerer Puls sig nu på en share på 1,3 procent, hvilket er langt under premiereugen.

"Jeg synes ikke, trenden for TV3 Puls ser særlige lovende ud lige nu," siger Flemming Jensen.

"Det er rigtigt, vi havde en sløj påskeuge, men mandag steg vi med 4,7 pinde, tirsdag med 10,5 pinde, onsdag med 4,7 pinde, så denne uge bliver til gengæld helt fantastisk. Puls ligger som forventet og vil stige i takt med nye programinitiativer implementeres de kommende måneder," siger direktør Jesper Grønholdt.

SBS TV ligger langt over 2008-niveau, men tabte pusten i påsken i forhold til ugen før. Med et 0,7 sharepoint fald kom SBS TV ned i 13,5 procent. Men der var fremgang til The Voice TV, der tilsyneladende nød godt af, at den yngre befolkning havde fri fra skole et par dage.

Kommercielle shares 21-50 år i uge 15.
Kilde: Gallup, Mediaedge:cia

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også