Leder af digital-tv kampagne fyret

Rod i økonomien koster Torben Dan Pedersen jobbet som direktør i Advice A/S og som leder af kampagnen "Det Nye tv-signal'. Han afsløses midlertidigt af sin projektleder.
Per Fanefjord Laursen

Efter gensidig overenskomst er Torben Dan Pedersen fratrådt som direktør i Advice A/S. Fratrædelsen betyder samtidig, at Torben Dan Pedersen ikke længere er sekretariatschef for Sekretariatet for Det Nye Tv-signal.

Den store vigtige kampagne om at få alle danskere over på digital-tv, der er i sin første fase, løber frem til den 1. november. 

Fungerende prokektleder Henrik Vejlgaard overtager opgaven som Sekretariatschef, indtil der er fundet en ny kampagnechef, som først skal godkendes i Mediesekretariatet.

"Henrik Vejlgaard har i praksis været daglig leder af kampagnen i længere tid, så der er få forandringer der," siger adm. direktør og partner Espen Meyer Højlund, Advice.

Fratrædelsen skyldes, at Torben Dan Pedersen i sin egenskab af direktør har indgået nogle 'økonomisk ugunstige leverandøraftaler' på vegne af Advice A/S.

"Disse aftaler har intet at gøre med kampagnen for det Det Nye Tv-signal eller øvrige Advice kunder, og Torben Dan Pedersen har ikke begået noget ulovligt," siger direktøren.

De indgåede aftaler har ligeledes ingen betydning for soliditeten i Advice A/S.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også