Ebbe Sand vært på Kanal 5

Den tidligere landsholdsstjerne Ebbe Sand debuterer som tv-vært, når Kanal 5 fra maj følger den danske pokalturnering, Ekstra Bladet Cup.

"Vejen til Parken" er en ny dansk programrække på Kanal 5, der følger seks serieklubbers strabadser i den danske pokalturnering - Ekstra Bladet Cup - og har den tidligere landsholdsspiller, Ebbe Sand, som vært. Det første program har premiere til maj.

Kanal 5 har sikret sig rettighederne til den danske pokalturnering i fodbold, og ”Vejen til Parken” følger de seks klubber: Den Jyske Alliance Fodboldforening (DJAFF), Exercitus, Prespa, Marstal/Rise, AC S.M.Ø.L.F. og Bredstrup-Pjedsted IF.

Ebbe Sand fungerer dog ikke kun som studievært, men trækker i udsendelserne selv i træningstøjet og deltager i holdenes træning og coacher amatørklubberne i deres forberedelser til de indledende pokalbrag.

”Det er dejligt for en gangs skyld at være ham, der stiller spørgsmålene,” siger den debuterende tv-vært i en pressemeddelelse.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også