TV 2 fastholder drama-offensiv

TV 2's nye programprioriteringer frigør midler til investeringer i flere dramaserier, herunder godt 50 mio. kroner til 'Dicte'-kriminalserien til næste år.
Per Fanefjord Laursen

Krimiforfatteren Elsebeth Egholms romaner om journalisten Dicte Svendsen bliver nu til en ny dramaserie på TV 2.

TV 2 er i 2009 hårdt ramt af vigende reklameomsætning og står midt i en ny sparerunde, der sandsynligvis indebærer, at en anden færdigproduceret dramaserie skubbes til 2010. Men det står fast, at TV 2 har en offensiv fiktionsstrategi, understreger Merete Eldrup.

"Vi har helt bevist valgt, at nu skal der dansk fiktion på TV 2 igen, og det starter allerede til efteråret. Det har ikke noget med økonomi at gøre. Vi har finansieret fiktionssatsningen fuldt ud ved at spare på andre områder på indholdssiden," siger hun refererer til, at TV 2 bl.a. droppede Formel1 dækning og foretog andre prioriteringer, tidligere beskrevet på MediaWatch.

Optagelserne til Dicte-serien begynder næste år formentlig med visning i 2011. Serien har et budget på 54 millioner kroner. De foreløbig 12 afsnit af krimiserien kan ses som afløser for krimiserien 'Anna Pihl'.

Århus-baseret historie
Hovedpersonen Dicte Svendsen i bøgerne er kriminalreporter i Århus, og det er første gang i mange år, at en tv-serie tager sit udgangspunkt i byen. Det glæder Århus' kulturrådmand Jacob Bundsgaard Johansen (S), formand for Den Vestdanske Filmpulje, der har givet støtte til tv-serien.

Serien forventes solgt til de øvrige skandinaviske tv-stationer samt Tyskland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også