Produktionsselskabet BLS konkurs

Finanskrisen og Islands nedtur har kostet produktionsselskabet BLS livet. Bankerne lukkede for kassekreditten.
MediaWatch

Bestyrelsen for produktionsselskabet BSL (Blarke Sonne Levring) har indgivet en konkursbegæring til Sø- og Handelsretten.

BLS har som udgangspunkt været ejet af de islandske selskaber Baugur og 365 Media - og samtidig er selskabet ramt af finanskrisen generelt, fordi bankerne har trukket kassekreditten.

Bestyrelsen har forsøgt at rejse ny kapital, men har måttet opgive, og kaster derfor håndklædet i ringen nu, skriver Bureaubiz.

Den daglige leder Rasmus Ejlers ærgrer sig selvfølgelig.

"Jeg tog jobbet, fordi jeg mente, at der var et solidt fundament for selskabet. Der var underskud, men vi har rent faktisk opnået en solid fremgang i 2008, og i de første måneder af i år har vi opnået overskud på driften," siger Rasmus Ejlers.

Konkursen koster fem faste medarbejdere arbejdet. To af dem er dog allerede opsagt inden konkursbegæringen.

Rasmus Ejlers må en tur til Lønmodtagernes Garantifond.

"Jeg har nogle ting der skal rundes af - bl.a. at få kommunikeret ordentlig med de leverandører, der kommer i klemme på konkursen. Jeg har selvsagt ingen indflydelse på de økonomiske dispositioner mere, men jeg er utroligt ked af det over for dem," siger Rasmus Ejlers.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også