Canal Digital scorer Canal 9

Canal Digital bliver hjemstedet for Bonniers nye sportskanal Canal 9, der skal vise livekampe fra Superligaen og udenlandsk fodbold.
Tine Brødegaard Hansen

Hverken distributør-sværvægtere som YouSee eller Telia Stofa, ville have den nye sportskanal, Canal 9. Heller ikke Boxer-direktør Steen Ulf Jensen. Det skabte tvivl om, hvorvidt Canal 9 ville kunne opnå en høj nok penetration til at leve op til Divisionsforeningens krav.

Men nu kommer Canal Digital overraskende til at huse Canal 9. Telenor købte oprindeligt de sportsrettigheder, der startede hele forhandlingsspillet, men videresolgte dem til Bonnier-ejede TV4, der nu distributerer dem via Telenorselskabet Canal Digital. Det forhindrer dog ikke at andre distributører kan lave aftaler om Canal 9.

"Canal 9 bliver en del af Canal Digitals udbud via sattelit, kabel-tv og ip-tv, derudover kan Bonnier indgå aftaler med andre distributører. Men vi har samlet set mulighed for at nå ud til 900.000 husstande på den ene eller den anden måde," siger adm. dir. i Canal Digital Danmark Jens B. Arnesen.

Han ønsker ikke at udtale sig om, hvor efterspurgt han regner med at kanalen bliver hos antenneforeningerne. Det har direktør for Forenede Danske Antenneanlæg, Henrik Nielsen, heller ingen kommentarer til.

Den nye tv-kanal bliver fra opstarten til juli i år tilgængelig for alle Canal Digitals kunder. Hos Canal Digital glæder man sig til at lancere en stærk sports- og underholdningskanal til sine kunder.

”Dansk Superliga fodbold kombineret med Canal+ velkendte styrke indenfor sport, film og serier, er absolut en stærk nyskabelse på det danske tv-marked, som jeg glæder mig til at præsentere vores kunder for,” siger Jens B. Arnesen.

Canal Digital har eksklusivrettighederne til Canal 9 på parabol-tv, mens antenneforeninger vil kunne købe den nye tv-kanal for 23,95 kr. excl. moms.

Læs mere om den nye kanal her.

Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen ingen kommentarer til den nye aftale. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også