SBS giver TV 2-kvaler

De seneste fire ugers kommercielle styrkeforhold bekræfter igen, at SBS TV's forstærkede position på seerandele ikke er et forbigående fænomen.
Per Fanefjord Laursen

Selv om TV 2 News er en stor succes, står TV 2-netværket svagere i år. Hovedkanalen, Zulu og Charlie har alle tabt kommerciel styrke, viser en oversigt over shareniveauerne de seneste fire uger.  Hovedkanalen er 1,2 point under 2008 og ligger på 44,4 procent.

Samme kvaler har TV3-gruppen. Selvom TV3+ drevet af danske og udenlandske topkampe ligger ét point højere end 2008, falder gruppen med 0,7, fordi TV3 er hårdt ramt. Kanalen er nede i 11,4 procent.

Samme trend ses for hele 2009 indtil nu, og de har ikke hjulpet TV 2's situation under de årsaftaleforhandlinger, der trods krisen har fundet sted, og som slutter i denne uge. Det må antages, at den forstående sparerunde på TV 2 har rod i faldende share, kombineret med faldende tv-omsætning. 

Det er SBS TV's tre kanaler, der fortsat giver grå hår i hovedet på sine konkurrenter. SBS TV har vundet 1,9 kommercielle sharepoint.

6'erens vækst i forhold til forgængeren SBS Net er dog mere afdæmpet med 0,6 point.

"SBS satsede stort på 6'erens on-air promotion, der gjorde det klart for alle, at en ny kanal var på vej. Knap tre måneder senere benytter SBS sig stadig af de samme promoer for den nye kanal. Mon ikke nye udspil, der styrker kanalens brand og sætter mandekanalen ind i seernes programflow, ville gavne," lyder analysen fra Broadcast Researcher Simone Krogh, Mediaedge:cia.

Kommercielle shares i 21-50 år, ugerne 8-11.
Kilde: Gallup, Mediaedge:cia

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også