Flere priser til DR-programmer

Næppe havde man pakket Billet Bladets TV-Oscar ned, førend det atter blev tid til at betræde den røde løber - lørdag vandt Danmarks Radio en stribe MCA Awards.
Zandra Damsgaard

De seneste uger har været en fjer i hatten for Danmarks Radio, der har trukket en række danske priser hjem på programsiden.

Fredag den 6. marts vandt DR for niende gang Billed Bladets såkaldte TV-Oscar, og lørdag den 14. marts måtte festtøjet frem igen – her høstede DR-programmer nemlig flere fine placeringer ved dette års MCA Awards på Folketeatret i København.

Media Communication Association (MCA), foreningen for tv-, video, film- og multimediekommunikation Foreningen for TV-, video-, film- og multimediekommunikation, kårer hvert år de bedste video- og multimedieproduktioner.

I år gik hovedprisen ’Grand Prix’ til DR-programmet ”Fra opvasker til hotelkonge” om hotelmagnaten Enan Galaly, der i sin tid kom til Danmark uden en krone på lommen og i dag er en af landets rigeste mænd.

I alt 672.000 seere kiggede med, da DR1 den 10. februar i år viste programmet, som er produceret af journalist Sofia Fromberg fra DR Aktualitet.

Programmet vandt guld i dokumentarkategorien, og ud over et par sølvpriser hentede DR det ædle metal hjem i kategorierne ’Broadcast – undervisning” og ’Broadcast – information’ for henholdsvis programserien ”Iværksætterne - når bundlinjen bløder” og Magasinet Søndags ”Markusholm”.

Derudover blev DR hædret med den nye ’Fantasipris’ for den mest fantasifulde kampagne, nemlig de fem små film i ”Gepetto antimobbekampagne”.

Se de øvrige prisvindere på MCA’s hjemmeside.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også