Mediestøttekronerne hænger i luften, mens et udredningsarbejde om nye scenarier for deres fordeling er i gang. Resultaterne fremlægger professor Anker Brink Lund fra CBS sammen med Rambøll Management til september.

Lige nu ryger størstedelen af mediestøtten i DR's pengetank, men det forhold står ikke skrevet i sten. En konference i slutningen af marts om fremtiden for public service-tv vil hive begrebet ned fra piedestalen og diskutere, hvordan vi får mest og bedst public service-tv for pengene.

"Hvad vil der ske, hvis vi for eksempel privatiserer DR - og i stedet for at give dem licens, opkræver et gebyr for sendetilladelsen - og til gengæld giver dem ret til at sende reklamer?" lyder et af de kætterske spørgsmål fra Anler Brink Lund i oplægget til konferencen.

Spændende eksperimentet
Anker Brink Lund har netop tilbragt en måned i New Zealand, hvor den statsejede public service-kanal kæmper på lige fod med de kommercielle tv-stationer om at få midler til public service-tv.

"Det New Zealandske eksperiment er radikalt anderledes end den ordning, vi har i Danmark. Derfor er det spændende at holde en konference, der diskuterer vilkårene der, før vi beslutter, hvad vi gør med de 6,4 mia. kr. der gives i mediestøtte, herunder de 4 mia. kr. til momspligtig medielicens. Jeg synes, vi skal benytte lejligheden til at kaste alle bolde op i luften og ligeledes se på, hvad man gør i lande som Holland og Sverige," siger Anker Brink Lund.

Det vil de private producenter, hvoraf nogle også er medarrangører af konferencen, uden tvivl være enige i. Producentforeningen har således længe kæmpet for, at DR skulle købe flere programmer, der er produceret ude i byen af eksterne producenter, for at styrke dem.

Hvad har den new zelandske model betydet for landets tv-marked?

"Det har betydet, at alle tv-stationer spiller efter samme regler, for de er ens for de statsejede og for de private kanaler. De statsejede skal levere overskud til staten, det er en del af øvelsen."

Reklamebreaks hver 10. minut
Licensen forsvandt i midten af 80erne i New Zealand som led i en generel liberalistisk drejning, der blev ledet af Labour-partiet. Siden er det tætteste New Zealands statsejede kanaler kommer på det danske system, at de ligner TV 2-modellen. Ca. 90 pct. af TVNZ's indtægter kommer fra kommercielle aktiviteter.

"Frem til midten af 80erne lignede tv-systemet, det vi kender fra Skandinavien. Så valgte man den anden model, der gav New Zealands svar på DR, TVNZ, lov til at bringe reklamebreaks hver tiende minut. Det er hård kost for en dansker, men hvis man altid har levet med det, vænner man sig til det. Folk i New Zealand skruer ned, går udenfor eller henter kaffe. Det imødegår tv-stationerne ved at længden af reklamerne varierer, så seerne ikke kan regne ud, hvor lang tid de kan være væk fra skærmen."

Samtidig er der skruet ned for nyhedsmængden på TVNZ, hvilket sparer mange penge.

"Hvor de danske public service-stationer har nyheder hele tiden og på alle platforme, er der i TVNZ nationale nyheder i 15 minutter kl. 18. Når det alligevel ikke er så slemt, som det lyder i danske øre, skyldes det, at de har et tæt samarbejde med public service-kanalerne inden for Commonwealth, BBC i UK, ABC i Australien og CBC i Canada, der har flere penge til rådighed end NZTV. De har en særlig aftale med BBC, om at købe programmer til en favorabel pris. På radiosiden giver det en imponerende god nyheds- og aktualitetsdækning på niveau med, hvis ikke bedre, end den skandinaviske. Efter midnat sender man BBC World, så NZTV kan kompensere for de færre public service-midler ved at den benytter indhold fra andre engelsktalende lande, som er ekstra billige fordi de ikke skal tekstes," siger Anker Brink Lund.

Vanskelig sammenligning
Skrækhistorierne om den new zealandske liberalisering af tv-markedet er mange og der har lydt hård kritik af den i Danmark. Noget har der været om den, for i 2003 blev et charter vedtaget, der undstregede NZTV's forpligtelser til at fremme national kultur og identitet i New Zealand.

De særlige forhold, der gælder engelsktalende lande inden for Commonwealth, gør det også vanskeligt at lave direkte sammenligninger med den danske virkelighed, understreger Anker Brink Lund, men det er nødvendigt at se sig fordomsfrit omkring i tv-verdnen, når man diskuterer fordele og ulemper ved det nuværende danske system.

"I og med at alle tv-stationer spiller på samme bane i New Zealand, mener nogle at konkurrencen mellem dem er mere lige, fordi det giver konkurrencefordele at have licens i ryggen. Til gengæld er det i Danmark netop licensmidlerne, der gør det muligt for DR at holde en høj standard i nationalsproget originalproduktion."

Når det gælder indholdet, er Anker Brink Lund ikke så rystet over niveauet, som mange danske kritikere tidligere har været.

"Som turist i New Zealand kan man konstatere, at der er mange af de samme programmer i primetime som herhjemme, såsom 'Vild med dans' og 'Hvem vil være millionær'. Man kan stille spørgsmålet, hvor meget dansk primetime-tv er baseret på originalt udviklede koncepter?"

DR1's fredagsunderholdning består eksempelvis af det internationale programformat X Factor. En anden internationalt udviklet reality-serie, 'Min italienske drøm' bliver sendt på DR1 torsdag kl. 20.

Public service-puljen aktualiserer debatten
Anker Brink Lund ønsker ikke at komme ind på præcis hvordan han mener, at DR og dansk public service-tv kan lade sig inspirere af NZTV i New Zealand. Men argumenterne imod er han ikke blind overfor.

"Public service-tv kan ikke behandles ens på små og store sprogområder. Selv om Danmark eksporterer forholdsvis mange programformater, har vi underskud på betalingsbalancen, når det gælder tv-indkøb. Vi har heller ikke adgang til samme deling af indhold som NZTV har."

Når den new zealandske model alligevel ikke er så fjern fra danske forhold, skyldes det oprettelsen af Public service-puljen, der var en del af medieforliget for 2007-10.

Den består af 75 mio. kr. årligt, der kan søges af alle ikke licensfinansierede tv-stationer, altså alle andre end DR, og skal støtte udvikling og produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentar.

"Public service puljen gør det new zealandske eksperiment ekstra interessant. Nogle mener, at det er en glidebane og at DR kan lide skade, hvis der kommer flere penge i puljen end de 75 mio. kr. årligt, der er nu. Andre siger, at det jo egentlig er gået meget godt og at det gælder om at få nogle flere penge i puljen ved det næste medieforlig. Det er et af de emner, vi skal diskutere på konferencen," siger Anker Brink Lund.

I modsætning til stort set alle andre spillere på mediemarkedet fra TV 2 til dagbladene, specialmedierne, internetmediernes brancheorganisation FDIM og bladudgivere som Aller har DR-ledelsen holdt lobbyismen for deres sag på vågeblus. I hvert fald offentligt.

Hvis man dermed vil signalere, at debatten om mediestøtten ikke berører DR og begrænser sig til de 2,4 mia. kr., der bliver tilbage, når DR har fået sin andel, har man at dømme efter Anker Brink Lunds udmeldinger forregnet sig.

Om NZTV
NZTV modtager 60 mio. NZ dollar (ca. 200 millioner danske kroner) årligt fra staten til public service tv.

I 2003 blev vedtaget at charter for NZTV som en 'public broadcaster' med ansvar for at fremme en national kultur og identitet. Det skete som reaktion på en stærk kritik af den stigende kommercialisering af NZTV's sendeflade. Siden er programfladen blevet lidt mindre kommerciel, og TVNZ har oprettet to sastellit-kanaler af DR2-typen uden reklamer.

Ca. 90 pct. af NZTV's indtægter kommer fra kommercielle aktiviteter såsom reklamer, sponsorater og partnerskaber med annoncører, der skyder penge i tv-programmer. Ca. ti pct. af indtægterne kommer fra statstilskud.

NZTV har fire kanaler TVONE og TV2 samt to digitale kanaler TVNZ 6 and TVNZ 7, som er gratis for alle. Derudover har NZTV en 'tv on demand'-service.

NZTV skal blandt andet afspejle og udforske, hvad det betyder at være new zealænder. Ordet 'public service' er ikke nævnt i tv-stationens Corporate brochure.

Prisen for at producere lokalt new zealandsk tv koster op til en halv mio NZ dollars mens prisen for udenlandske programmer kun koster en brøkdel af det, skriver NZTV i sin 'corporate brochure'.

Ifølge en pressemeddelelse fra januar voksede den gennemsnitlige daglige sening på TVNZ for alle seere fra fem år og over med 8,9 pct. sammenlignet med samme tid sidste år og er steget sammenlignet med konkurrenterne, skriver NZTV baseret på tal fra AGB Nielsen Media Research.

Kilde: NZTV, Wikipedia