DR2 Udland mangler seere

Trods beskeden seerinteresse satser DR2-chef Arne Notkin fortsat på DR2 Udland, der nu genudsendes sent om aftenen for at øge seertallet.
Per Fanefjord Laursen

En gennemgang af seertallene for nyhedsudsendelserne på DR og TV 2 viser DR2 Udland som et af de svage led i DR's nyhedskæde seermæssigt. MediaWatch har spurgt DR2 chef Arne Notkin, om han er tilfreds med seerinteressen.

Er seertal på 74.000 (snit i uge 7) til DR2 Udland tilfredsstillende?

"DR2 Udland ligger share-mæssigt bedre i 2009 end i samme periode i 2008. Så det går den rigtige vej. Ikke så hurtigt og stabilt som vi kunne ønske. Men vi rykker."

Hvorfor så lavt. Det er velproduceret, proppet med viden, og DR2 er langt fra en hemmelig kanal længere ?

"Det er et fantastisk program, som også får rigtigt mange begejstrede reaktioner fra seerne. Og det er det hidtil bedste bud på et DR2-alternativ på et rigtigt svært tidspunkt."

Er udenrigsstoffet muligvis for smalt til eget magasin?

"Nej. Men programmet gavnes klart af store udenrigspolitiske begivenheder. Obama og Hamas/Israel har givet programmet over 100.000 seere."

Har du planer om ændringer af form, sendetid?

"Vi fastholder stædigt og tålmodigt. Dog viser vi nu programmet eller dele af programmet igen efter den sene Deadline og Daily Show. Det giver ret høje shares og lægger til det samlede seertal."

Er det en mulighed i stedet at lade DR2 Udland indgå i en anden flade?

"Det er teoretisk set en mulighed, men vi agter ikke at benytte os af den."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også