Boxer har de første kunder i hus

Boxer TV har fået sine første danske kunder, men holder kortene tæt til kroppen i den tidlige fase af selskabets jyske lancering, der indledtes d. 1. februar.
Per Fanefjord Laursen

Da salget af den første ene pakke med ni tv-kanaler, herunder tre SBS kanaler, gik i gang i det meste af Jylland d. 1. februar, havde Boxer TV allerede 1.000 aktive kunder.

Det er husstande, der selv har fundet frem til Boxer og har købt et abonnement på et produkt, der på købstidspunktet endnu ikke eksisterede fra en udbyder, som endnu ikke var aktiv på markedet. Boxer TV's direktør Steen Ulf Jensen vil dog ikke ud med, hvordan salget i Jylland foreløbig er gået.

"Tallene fra og med 1. februar holder vi for os selv, so far," siger Steen Ulf Jensen.

Boxer har endnu ikke lanceret regionale kampagnetiltag i de områder, hvor der er signal, men det landsdækkende branding reklamespot har kørt på TV 2 siden 1. januar.

"Der starter regionale kampagner i Jylland inden længe," siger han, uden at give detaljer om kampagnestrategien og medievalg.

Han oplyser, at der er positiv feedback fra detailhandelen. Boxer har aftaler med 700 butikker inden for radio-tv handelen, inklusive alle vigtige kæder.

Steen Ulf Jensen er endvidere opmuntret af, at leverandørerne af de bokse, der skal til for at modtage digitalt tv, har solgt alt, hvad de kan levere af hardware til branchen.

Boxer TV lancerer flere forskellige tv-pakker til hele landet den 1. november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også