TV 2-modstand vokser sig stærk

Der er som forventet kraftig folkelig modstand mod til at skulle betale abonnement til TV 2, og den kommer stærkt til udtryk på Facebook.
Per Fanefjord Laursen

Facebook-gruppen "Kan jeg finde 100.000 der imod betaling til TV 2" har på blot én måned fået 105.000 medlemmer.

Gruppen mener, TV 2 burde kunne finde en anden løsning, end at begynde at tage betaling for at folk kan se kanalen. Problemet er ikke det forholdsvis lille beløb (20-30 kr), men at det er synd, at det skal ende med betaling, hedder det.

"Derfor mener jeg, at der burde kunne findes en anden løsning," skriver initiativtageren, der den 9. januar lancerede sin protestgruppe, i kølvandet på at kom frem i pressen, at politikerne blev enige om, at TV 2's økonomiske fremtid skulle sikres med abonnementsindtægter fra 2012.

Gruppens mange medlemmer engagerer sig i livlig debat af TV 2's planer om at opkræve abonnement, hvor mange dog klager over, at TV 2 skal modtage licens og abonnement, men andre fremhæver alle de programmer på TV 2, de gerne vil betale for - hvis TV 2 til gengæld dropper reklamerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også