Tv-selskaber kan vinde på forsinket tv-sening

Den forsinkede tv-sening via harddisk-optagere og voksende online tv-udbud vokser markant, men det skal tv-selskaberne ikke være kede af.
Per Fanefjord Laursen

For blot fem år siden blev næsten alt tv set live, men fremover kommer man ikke uden om, at det billede ændrer sig. Den tidsforskudte sening, der optræder enten som timeshift eller on-demand sening, er i vækst.

I Storbritannien er den tidsforskudte sening oppe på 15 procent af al tv-sening, siger en analyse fra London Business School. Og den vil stige til 25 procent, i takt med det øgede brug af harddiskoptagere (DVR og PVR) og online-tilbud.  I Storbritannien spås harddisk-tv en penetration på hele 80 procent i fremtiden.

Men det er ikke nødvendigvis nogen trussel for hverken public service-tv eller de kommercielle kanaler, mener Peter Looms.

"Faktisk er der potentiale for et øget tv-forbrug," siger seniorkonsulent i DR, Peter Looms, der er specialiseret i nye medier og i øjeblikket forsker i tidsforskudt tv-forbrug.

"For public service tv er tidsforskudt sening en god mulighed for at nå en højere dækning. Og derved opfylde et public service mål om at række ud til flere forskellige målgrupper."

Set med de kommercielle øjne behøver man ikke føle sig truet af den forsinkede sening, selv om det ofte fremstilles sådan. Peter Loom henviser til engelske data.

"Problematikken er mere nuanceret. For det første bliver 75 procent af alle sendte reklame set live. Dertil kommer, at en tredjedel af den tidsforskudte sening også tager reklamerne med, mens andre igen spoler hen over de optagede reklamer, og ser dem hurtigt. Det er ikke nødvendigvis så galt, set med annoncørens øjne," siger han.

Tv-stationer vinder på 'short tail'
Mens musik- og filmbranchen i flere år har kredset om fænomenet ’long tail’-forbrug og salg (et begreb opkaldt efter bestselleren af samme navn The Long Tail), så peger DR's Peter Looms på, at broadcastere snarere skal forholde sig til et nyt begreb - nemlig 'short tail'-forbrug og effekt. I modsætning til f.eks. onine udbud af bøger, musik og film har tv-programmer nemlig fortrinsvis også et short tail liv, forklarer Peter Loom.

"Langt den største forsinkede sening er, hvad jeg kalder’catch-up’ tv. Man får ikke set et program på tv. Derfor har man optaget det, eller finder det online, for at få set det spændende indhold, man er gået glip af. Denne 'catch-up' sening sker inden for få dage eller max en uge. Og det er det, der ligger i begrebet 'short tail'."

En risiko er dog, at public service broadcasterne instinktivt vil ud og blive set på alle platforme.

"Omkostningerne man når, kan blive for kostbare for de public service tv-stationer, der vil være til stede med alt - overalt i forhold til antal seere,” siger Peter Looms.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også