Hvordan web-tv får annoncørtække

Hvordan tjener medier penge på deres web-tv udbud? Det spørgsmål sætter mediabureauet OMD fokus på i en ny undersøgelse, der præsenteres i næste uge.
Per Fanefjord Laursen

På konferencen Copenhagen IPTV & Web-tv Conference vil mediebureauet OMD's director Peter Loell tage en realistisk snak om mulighederne for annoncering og indtægter fra nye web-tv tjenester. Han vil også belyse forholdet mellem broadcast tv og web-tv set med annoncør-øjne.

"Vi undervurderer folks forståelse og valgkriterier omkring web-tv, til gengæld overvurderer vi de enkelte udbyderes, f.eks. Youtube, betydning på markedet i forhold til tv-stationerne," siger han.

Pengene hænger ifølge Peter Loell ikke på træerne for den nuværende forretningsmodel, der er bygget over, at det er en mini-udgave af broadcast tv komplet med mini-reklamer.

"Men med nogle små ændringer er der pludselig gode annoncemuligheder, " siger han, men vil først afsløre sine ideer på konferecen. Han mener videre, at nye spillere, som er på vej, kan ændre markedet markant.

Han er også kritisk over for forestilingen om den fagre nye verden, hvor seerne angiveligt nemt har tilgængelighed til alle mulige programmer.  Sagen er, at hvis man gerne vil se sit favoritprogram - legalt - er det ikke helt ligetil.

"Det eneste sted, hvor alt er kompileret og klar til download, og hvor man har frit valg med hensyn til kvalitet, er på torrent sites. Ellers er det et miskmask af forskellige sites, man søger," siger han.

Peter Loell taler i næste uge på den digitale tv-konference Copenhagen IPTV & Web-tv Conference, der finder sted d. 3. og 4. februar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også