Rekord-år for MTV i Danmark

MTV har, med 17% flere seere end i 2007, haft det bedste år nogensinde, siden kanalen blev lanceret i en dansk version i 2005.

Det er især de kvindelige seere, som har fået øjnene op for MTV. Målgruppen kvinder 15-34 år er steget hele 54% sammenlignet med 2007. Dermed er MTV og Kanal 4 de to kanaler, det er lykkedes at tiltrække flere seere blandt de 15 – 34 årige i 2008. Det er blandt andet serier som The Hills og Tila Tequila der har haft stor succes på MTV, men også musiktimerne er i stigende grad populære, skriver MTV Networks i en pressemeddelelse.

MTV's succes var medvirkende til, at 2008 blev det bedste år nogensinde for MTV Networks, der også tæller de nye danske versioner af Vh1 og Nickelodeon. Nickelodeon blev lanceret på dansk i marts 2008, som en del af den nye kombi-kanal Nickelodeon/Vh1, og har på den tid opnået en share på 1,1% (blandt de 4-11 årige) - et reslutat, der har fået MTV Networks til at udvide sendetiderne, så kanalen, der er hjemsted for bl.a. SvampeBob Firkant og Dora Udforskeren, nu kan ses hver dag fra kl. 06-18.

"MTV Networks som mediehus er kommet styrket ud af 2008. Vi har nu 3 stærke brands til hver sin målgruppe. Det er tydeligt, at det målrettede lokale indhold virker,” siger den danske landechef for MTV Networks, Kenneth Kristensen.

- MediaWatch

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også