1. Kan EU acceptere forskelsbehandling af tv-seerne?

Nej, det er langt fra sikkert, at EU vil godkende, at seere, der vælger kun at se de danske kanaler og får et "TV 2-alene kort" kan se kanalen gratis fra 2012, mens seere, der vælger at købe større tv-pakker kommer til at betale abonnement for TV 2. Kontorchef i Håndværksrådet, Peter Vesterdorf og medieforsker ved Århus Universitet, Frands Mortensen, har påpeget, så vil EU-Kommissionen næppe være velvillige over for den del af forliget.

Argumentet kunne lyde, at man forskelsbehandler tv-seere, ikke bare på "tv-seening" men også platforme. På DTT vil det formentlig være let at indføre den skitserede løsning, men på andre platforme mere problematisk. For mange af antenneforeningerne kan det være forbundet med store problemer og udgifter at skulle have TV 2 i en gratis model, som kun kan modtages som foreslået.

2. Hvordan forsvarer man, at visse borgere skal betale to gange for TV 2-Regionerne?

Da TV 2's regionale stationer er selvstændigt finansierede af licensmidler vil indførelsen af brugerbetaling på TV 2 betyde, at seere, der vælger at have mange kanaler og dermed kommer til at lægge penge for TV 2, også kommer til at betale to gange for at se de regionale nyheder kl. 19.30. Det vil formentlig ikke glide glat igennem hos seerne. Det kan til gengæld tale for, at Regionerne i stedet bliver en del af DR. Det står dog som en del af forligsaftalen, at Regionerne forbliver i TV 2-regi.

3. Hvad kan abonnement reelt indbringe i 2012 - hvor mange vil vælge at betale for TV 2?

Indtægten på abonnement er estimeret til at give TV 2 en indtægt på 300 mio. kr. fra 2012. Abonnementsprisen sættes til et sted mellem 25 og 30 kroner – herfra skal trækkes moms og afregning med distributøren. Det vil formentlig betyde, at der er et sted mellem 15 og 20 kroner tilbage TV 2. Ingen ved dog endnu reelt, hvad tallet bliver. Der er mange seer-protester mod udsigten til at skulle betale abonnement - men spørgsmålet er, om den stadig eksisterer om tre år. Risikoen fra konkurrenternes synspunkt er, at indtægterne vil lægge så stor en bund i TV 2's kasse, at tv-stationen i højere grad kan presse reklamepriserne. I dag er TV 2's problem dog, at hovedkanalen er langt mere afhængig af reklameindtægter end de kommercielle konkurrenter, der netop har både reklame og abonnement-benet at stå på økonomisk.

4. Hvem vil egentlig købe Broadcast Service Danmark?

En vigtigt del af redningsplanen for TV 2 er frasalg af de antenneanlæg og den serviceforretning, som ligger i Broadcast Service Danmark (BSD), der er ejet af TV 2 og DR i fællesskab. Dette skal give TV 2 penge nu og her bl.a. til at klare sine lån. Både DR og TV 2 vil formentlig afhænde deres andel ved et salg for at få den bedste pris. Salget menes at kunne indbringe omkring en halv milliard kroner, men reelt kendes prisen ikke. Teracom er angiveligt meget interesseret i den fornuftige forretning, som BSD udgør. Men selvom Boxers ejer og norske Telenor og franske Tele Diffusion de France (TDF) nævnes som oplagte købere, så er det også på dette område købers marked i den nuværende økonomiske situation.

Salget af BSD må endvidere betegnes som den mindst ubehagelige løsning for TV 2 - og ubelejlig for DR. Både TV 2 og DR vil frem over skulle betale en ny ejer, der uden tvivl sætter højere priser, for service på deres tv og radiosendenet.

5. Hvordan ser TV 2's økonomi reelt ud de næste tre år - før abonnementindtægterne for hovedkanalen begynder at rulle?

TV 2's direktør Merete Eldrup har foreløbig meldt ud, at hun forventer et mindre overskud på stationen i 2009 efter koncernen i foråret 2008 kom næsten helt ud af engagementet i TV 2 Radio og gennemførte en stor spareplan. Med de formodede indtægter fra salget af BSD og et bebudet lån i Kvægtorvet, der kan afhjælpe den umiddelbare likviditetskrise, der fik staten til at garantere for et lån på en halv mia. kr. sidste forår, burde økonomien komme ind i en bedre gænge - uden abonnementsindtægter.

Det var været fremme, at TV 2 reelt er i fin økonomisk form, hvis den øjeblikkelige gæld kan afhjælpes. TV 2 står til at opnå et resultat i de kommende år på mellem 150 og 300 mio. kr, hævdes det.

I flæng tales der om: TV 2 vil gennemføre en yderlig trimning af omkostninger i 2009, koncernen omsætter for 2,2 mia, dominerer reklamemarkedet, stort online potentiale, og står med betydelige indtægterstigninger fra sine 4½ nichekanaler, der på en gang øger penetrationen og abonnementspriserne. Herunder også helt nye indtægter fra deres plads hos Boxer.

TV 2 vil endvidere frasælge nicheaktiviteter - dette vil formentlig være et krav for EU-Kommissionens godkendelse af brugerbatlingen - det gælder andelen i magasinet Vi med hund og portalerne, Jobzonen, Bilzonen og rejseportalen Momondo. Indtægterne fra salget vil dog være ubetydelige i det store billede.

Aftalen om abonnement kan givetvis godt droppes igen af politikerne, hvis det viser sig, at TV 2 klarer sig fint uden. Det var jo ikke deres livret. Men det er nok tvivlsomt. Om tre år har alle vænnet sig til tanken. Og TV 2 har budgetteret med indtægterne.