Dansk underholdning på vej ud i kulden

Dansk udviklet underholdning bliver presset ud af amerikanske, svenske og engelske tv-formater.
MediaWatch

Meget tyder på, at der i fremtiden bliver længere og længere mellem dansk udviklet tv-underholdning. Udenlandske tv-formater har nemlig sat sig så tungt på den bedste danske sendetid, at der næppe bliver meget plads til programmer som f.eks. "Showtime" og "Hiv stikket ud", der var udviklet på dansk jord.

"Der bliver købt færre dansk udviklede formater inden for gameshows og studiebaseret underholdning i prime time. Det gælder i særdeleshed fredag og lørdag aften, hvor seerpotentialet er størst," siger Jacob Houlind, adm. direktør i Nordisk Film Tv til Børsen.

Det skyldes ifølge Jacob Houlind, at tv-kanalerne tager færre chancer på grund af den intensiverede kamp om seerne.

"Det handler og tryghed og om, at der er meget på spil for tv-kanalerne. De tør ikke løbe an på noget, som de ikke har set været en succes andre steder," siger han.

På trods af tendensen får enkelte nye danske tv-formater lov til at rulle over tv-skærmene i løbet af 2009. Det glæder bl.a. programmet "Grillet", som TV3 sender i år.

"Hvis ideen er god nok, satser vi altså gerne på et dansk format," siger programdirektør for TV3, Morten Mogensen til avisen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også