Ekstra Bladet udvider Nationen

Bevæbnet med videokameraer kan danskerne nu give deres mening til kende og få den udgivet - af Ekstra Bladet.
MediaWatch

I det kommende år vil Ekstra Bladet lægge hjemmeside til, at danskere med noget på hjerte kan give deres mening til kende og dele den med resten af befolkningen. Det er avisens vision, at skabe et samtidsbillede af hvad det vil sige at bo og leve i alle egne af Danmark lige netop nu.

Det overordnede mål med projektet er, at videokortlægge hele nationen, og dermed skabe en platform for danskerne. Når året er omme, vil Ekstra Bladet klippe en hel interaktiv-film sammen og udgive den på dvd.

Herved løfter Ekstra Bladet interaktion med læserne op på et nyt niveau, og det har Ekstra Bladets initiativ, Nationen.tv, banet vejen for, lyder det fra avisen.

"Det går meget, meget hurtigt på nationen.tv i øjeblikket. Vi er gået fra sølle 18 uploadede tv-klip fra læsere i juli måned til 212 i november. Og de bliver set. Vi viser 305.000 tv-klip om måneden, og det ser ud til at vokse," siger Anders Kjærulff Christensen, redaktionel projektleder på nationen.tv.

Nationen.tv er en del af Ekstra Bladet TV, det er en massiv satsning, der tæller hele fem kanaler.

"Nationen.tv er en spændende del af vores kanalunivers, nemlig brugernes egen vej ind til tv, og vi forventer os meget af det i fremtiden," siger Anders Refnov, redaktør af Ekstra Bladet TV.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også