SBS TV i hus hos Boxer

Kanal 4, Kanal 5 og den nye '6'eren' fra SBS TV bliver en del af Boxers første midlertidige tv-pakke. Også Discovery og Animal Planet har sagt ja.
Per Fanefjord Laursen

Knapt et år før det digitale sendesignal overtager det analoge, har Boxer de vigtigste aftaler klar med de tv-stationer, der skal levere indhold til deres tv-tilbud. Senest har SBS TV og Discovery sagt ja, tak til Boxer, men kun til at ligge den midlertidig 'Vestpakke', erfarer MediaWatch.

"Aftalen gælder i første omgang 'Start op' pakken," siger SBS-direktør Henrik Ravn. 

Dermed er Boxer i første omgang klædt på til at sammensætte de tv-pakker, der skal give den svenske gatekeeper fodfæste på det danske marked. Kun én aktør har meldt fra, MTG med TV3 og TV3+. 

Indtil videre har MTG vurderet, at forretningen ikke er interessant nok med det prisniveau, Boxer tilbyder, men den vurdering deler kollegerne hos TV 2 og SBS TV og Discovery altså ikke.

Boxer meddelte i dag, at de går i luften allerede 1. februar i det meste af Jylland og dele af Fyn i sit første mux, hvor man tilbyder én såkaldt Vestpakke med ni kanaler. Århus- og Odense-området bliver dog ikke en del af dækningen og dermed er det et forholdsvist beskedent antale seere, der per første februar får glæde af det digitale sendenet.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også