SBS tabte pusten

SBS TV savner straks Baronessen og andre stabiliserende programmer, afslører nyeste shares.
Per Fanefjord Laursen

SBS TV's vækst er aftaget, viser de kommercielle seerandele i sidste uge. Sammenlignet med 2007 er kanalerne næsten status quo, men faldet afsløres, når man sammenligner med ugen før, konstaterer Mediaedge:cia. Kanal 5 og kanal 4 tabte således ét point hver fra uge 47 til uge 48.

"Flere af SBS TV's efterårssatsninger sluttede i forrige uge. Vi kan se, at man har mistet noget af den share-stabilitet, som "Baronessen flytter ind", "Grey's hvide verden", "Stå op" og "Comedy kuren" blandt andet har været med til at give selskabet," siger Simone Krogh, Broadcast Researcher på bureauet.

Kanal 4 har stadig Unge Mødre og Singleliv i fladen, og har netop meddelt, at man kører videre med Caroline Fleming i to sæsoner mere.

I forrige uge viste TV 2 tegn på, at hovedkanalen kan levere en slutspurt efter et år med konstant vigende shares. TV 2 fastholdt fremgangen i uge 48 ved at lægge sig 0,4 point over 2007. Nu følger ugerne med julekalender og kvindehåndbold. Allstars placerede sig, trods finalespænding, på samme seerniveau som hele forløbet.

Fodbolden er vigtig for TV3. Det blev demonstreret igen i sidste uge, hvor flere kampe trak TV3+ ét helt sharepoint op, mens TV3 lå under niveau, trods en sæsonrekord på 504.370 seere til Robinson. Til gengæld havde "Sandhedens time" dets laveste tal med kun 193.470 seere.

Kilde: Seerandele i uge 48 2008 vs. samme uge 2007. Kommercielle andele i 21-50 år. Gallup, Mediaedge:cia.

 

 


 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også