Barack Obama slog American Idol

At bedømme ud fra interessen for Barack Obamas 30 minutter lange reklamevideo, så står han rigtig godt i valgkampen.

Intet mindre end 33,5 mio. amerikanere valgte nemlig at tune ind på en af de syv kanaler, der viste præsidentkandidatens dyrebare reklame primetime onsdag aften amerikansk tid.

Det viser tal Nielsen Media Research ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Normalt er det kun programmer som 'American Idol' og slutspillet i baseball, der får så mange amerikanere til at se det samme program.

De tre store tv-stationer CBS, NBC og Fox stod for 25,5 mio. af seerne, mens kabelkanalerne BET, Univision, MSNBC og TV One tiltrak resten af de interesserede amerikanere.

Til sammenligning havde 'American Idol' i sidste sæson 28 mio. seere i gennemsnit. Og 'kun' 19,8 mio. så den amerikanske baseball-finale mellem Philadelphia Phillies og Tampa Bay Rays.

Det vurderes, at Barack Obama har betalt omkring fem mio. kr. for reklamen pr. tv-station, den blev vist på.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også