Nye fladskærme er forældede

Mange danskere vil stå med ny fladskærm, som ikke virker, når tv-signalet bliver digitalt til næste år.

Omkring en million danskere har de seneste to år investeret i nye fladskærme blandt andet for at sikre deres fjernsyn, når tv-signalet bliver fuldstændig digitalt til næste år.
Men mange har købt et apparat, som ikke vil virke efter hensigten, skriver Politiken.
Størstedelen af fladskærmene er således blevet solgt med 'integreret digital modtager'. Men denne modtager er ikke tilpasset den nye teknologi, det såkaldte MPEG4-format, som staten har valgt at satse på.
"Rigtig mange forbrugere har købt katten i sækken. Når man køber et produkt i denne prisklasse, har man en begrundet forventning om, at det holder i mange år. Men så viser det sig, at apparatet har en særdeles begrænset levetid," siger Mette Boye, afdelingschef i Forbrugerrådet.
Det betyder, at de uheldige skal ud og købe en ekstern digital modtagerboks til omkring 1.500 kr., hvis de vil have fuld glæde af det digitale sendenet, der går i luften 1. november 2009.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også