TV 2: Hvad truer i horisonten

MediaWatch ser på de næste vigtige afgørelser for TV 2's økonomi oven på EU-afgørelsen i går.
Tine Brødegaard Hansen

Om to måneder (januar/december)
Såvel EU-kommissionen som SBS og MTG har to måneder til at appellere dommen fra i går, der annullerede Kommissionens afgørelse fra 2004 om, at TV 2 skal tilbagebetale 628 mio. kr. + renter, som skulle være modtaget for meget i støtte fra staten. Det skyldes, at EU-kommissionens begrundelse for tilbagebetalingen blevet vurderet som utilstrækkelig. EU-kommissionen har med andre ord ikke gjort sit arbejde godt nok ifølge EF-rettens første instans.

En eventuel appelsag kan vare op til to år.

Om tre måneder (februar)
Til februar skal TV 2 have en bæredygtig plan klar for tilbagebetalingen af det ekstraordinære statslån på en halv mia., som stationen fik i foråret, og en omstrukturering for hvordan TV 2 kan overleve på længere sigt. Det var EU-kommissionens betingelse for at godkende statslånet.

Ubekendt tidslinie
SBS og Viasat har endnu to EF-retssager på vej, som anfægter EU-kommissionens godkendelse af, at det var lovligt for staten at refinansiere TV 2 i 2004, da TV 2 blev omdannet til et statsejet aktieselskab.

TV 2 forventer ifølge halvårsregnskabet 2008, at sagerne ved Østre Landsret afgøres i løbet af 2009.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også