Efter gårsdagens EU-dom, der annullerede EU-Kommissionens 628 mio.kr. store bøde (plus renter) til TV 2 fra 2004, er tiden nu inde til at sætte det store ”Til Salg”-skilt op foran Kvægtorvet og Teglholmen. Det mener den tidligere generaldirektør for DR, Christian S. Nissen.

"Den nøgterne vurdering fra politikernes side burde være: Vi sælger nu. TV 2 er blevet et betændt politisk problembarn. Selvom TV 2 fik medvind i går, så er der en risiko for en ankesag og yderligere retssager - og stationen bliver aldrig en rentabel forretning i sin nuværende model," siger Christian S. Nissen, der ikke er i tvivl om, at tiden for længst er løbet fra det blandede ægteskab af detaljerede public service-forpligtelser og kommerciel finansiering, som TV 2 er funderet på.

"Så længe politikerne ikke tillader TV 2 at tage abonnement for hovedkanalen og indføre breaks, kan det ikke blive en rentabel forretning. I små markeder som det danske er den samlede reklameomsætning ganske enkelt ikke stor nok til, at man kan finansiere en tv-station igennem reklamer alene. Derfor har TV2’s strategi med at udbygge med abonnementsbetalte nichekanaler også været helt rigtigt, men politikerne skulle have løsnet de snærende bånd og givet grønt lys for, at hovedkanalen kunne gøre det samme – i stedet har de skabt en økonomisk møllesten om halsen på TV 2 – og dermed også staten," siger Christian Nissen.

Konkurs den bedste vej
"Den mest rationelle mulighed nu er, at lade TV 2 gå konkurs og så sælge konkursboet til en professionel mediekoncern, der har kræfter til at føre den videre på sunde, kommercielle vilkår," siger Christian Nissen.

En konkurs er nemlig den mulighed staten har for at hjælpe TV 2 af med sin gæld – uden at risikere at få en ny retssag om konkurrenceforvridning på halsen. En konkurs vil betyde, at staten som ejer sidder tilbage med gælden, mens konkursboet kan vidersælges til en rimelig pris uden gæld.

"En konkurs er så at sige en måde, som TV 2 kan fedte sin gæld af på staten på," siger Christian Nissen, der ikke mener, at prisen for TV 2 spiller en afgørende rolle for TV 2's ejer, staten. Der er til gengæld andre hensyn, der gør en konkurs mindre attraktiv.

"Et salg at TV 2 – som konkursbo eller ej – indebærer, at staten må slippe sit public service-greb om stationen, og det bliver svært at få politisk accept for," siger Christian Nissen.

Kameler skal sluges
Han er dog ikke i tvivl om, at politikerne bliver nødt til at sluge en kamel eller to i forhold til TV 2’s konstruktion og indskrænkede kommercielle handlemuligheder, for alternativet vil i det lange perspektiv være endnu mere uspiseligt for staten – og seerne.

"Alternativet er, at staten skruer udviklingen tilbage og går ind i en stadigt stigende offentlig finansiering af TV 2, og det er uholdbart. Det er heller ikke sundt, hvis det offentlige sidder på så stor en del af reklamemarkedet og tv-seningen. Én statsejet tv-station er rigeligt," siger Christian Nissen.

Han ser også andre grunde til, at politikerne næppe vil tage det han kalder for den rationelle beslutning: at sætte TV 2 til salg så hurtigt som muligt. Den form for ”clean cuts” er sjældne i en politisk verden, hvor det er kompromisets kunst, der dyrkes.

"Det mest sandsynlige er, at folketinget bliver enig om nogle lappeløsninger, så TV 2 kan humpe videre," siger han.

Stordriftsfordele nødvendige
Selv ser han den bedste vej til et levedygtigt TV 2 i at lade TV 2 blive opkøbt af et internationalt mediekonglomerat. TV 2's størrelse er i sig selv også med til at spænde ben for, at TV 2 kan blive en sund forretning.

"Hvis man kigger ud over det nordiske og europiske tv marked, så er der meget få "stand alone" TV-stationer, som TV 2 er. Norsk TV 2 er ejet af mediekoncerne A-Pressen og danske Egmont, TV 4 i Sverige er en del af Bonnier koncernen. Det er uendelig svært at drive en tv-station alene, fordi man ikke kan få de stordriftsfordele og det kapitalgrundlag, som de store koncerner giver," siger Christian Nissen.

I den megen debat om årsagen til TV 2’s økonomiske morads er politikernes rolle ikke blandt de mest fremhævede. Men for Christian Nissen at se, så er det her en del af problemet ligger.

"TV 2 var fra starten en kludret konstruktion, der var enestående i Europa ved at være offentligt ejet, men med en usædvanlig stor kommerciel finansieringsandel (70 pct. af finansieringen kom fra reklame, red.). Det var en fin forretning i den tilnærmelsesvise monopolsituation fra 1988 til omkring 2000. Men allerede i slutningen af 1990’erne tydede udviklingen på, at det ikke kunne fortsætte. I små markeder overgik reklamefinansierede stationer mere og mere til abonnementsbetaling, fordi der ikke var tilstrækkelige vækstmuligheder i reklamemarkedet. TV 2’s strategi med start af kommercielle, abonnetmentsbetalte nichekanaler som Zulu, Charlie og TV 2 News var af samme grund den helt rigtige. Men Folketinget skulle have givet grønt lys for, at abonnement også kunne indføres på hovedkanalen – i forbindelse med en privatisering. Folketingets ubeslutsomhed, der fastholdt TV 2 i snærende rammer med fortsat statslig public service styring, men utilstrækkelige kommercielle muligheder, er roden til TV 2’s problemer i dag," lyder det afslutningsvis fra Christian Nissen.