TV 2 øger udbytte af Vild med Dans

Der er nye ratings og indtægter at hente for TV 2, når tv-stationen opererer lidt friere med placeringer af reklameblokke i de attraktive programflader.
Per Fanefjord Laursen

’Vild med dans’ leverer fine tal hver fredag, men er presset af DR's Talent 2008. Seertallet til danseprogrammet ligger således 15 procent under 2007. I fredags var tallet dog oppe i godt 1,4 mio. til hovedprogrammet, så det er stadig pæne tal.

Trods det har TV 2 øget sit kommercielle varelager på ’Vild med dans’, viser analyse af Mediacom.

TV 2 skaffede sig en ekstra attraktiv reklameblok, da stationen omrokerede sin reklameafvikling til programmet allerede i 2007, og derfor nu viser Vild med Dans - reklameblok - Weekendvejret - reklameblok - Vild med Dans afgørelsen. Ved at lægge det korte programelement "Weekendvejret" ind mellem hovedprogrammet og "afgørelsen" fik programflowet karakter af at have reklamebreaks.

I 2007 – det første år med kreativ blokplacering - blev seningen af de tre reklameblokke øget med 45 procent. Med i regnskabet hører, at selve programmet "Vild med dans" (hovedprogram + afgørelse) samtidig øgede seertallet med ca. 30 procent i forhold til 2006.

"TV 2 fik klart flere ratings ud af at lægge "Weekendvejret" ind mellem de to dele af "Vild med dans". Seerne har zappet mindre væk end året før, og frafaldet er mindre,” siger TV Director Finn Kristensen fra Mediacom.

Mediacoms analyse viser, at det samme gælder i år, selv om ’Vild med Dans’ er lettere presset på seertal af ’Talent 2008’

”I dette efterår til dato ligger seningen til de tre blokke kun syv procent under 2007, mens det generelle seertal er faldet med 15 procent. Og reklameseningen er stadig 35 procent højere end 2006-niveauet,” siger han.

Mediacoms analyse af frafald i procent er foretaget i den kommercielle målgruppe "21-50 år" og "Vild med dans"-analysen er eksklusiv selve finaleprogrammet.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også