Børnekanalen Nickelodeon får mere plads

MTV Networks har besluttet at splitte kombi-kanalen Nickelodeon/Vh1 fra hinanden, så de begge får en fuld kanal på YouSee.
MediaWatch

MTV Networks har besluttet at splitte kombi-kanalen Nickelodeon/Vh1 fra hinanden, så de begge får en fuld kanal på YouSee.

Ved årsskiftet skilles de to fra hinanden og seerne vil kunne se kanalerne hver for sig i fuld længde, oplyser MTV Networks.

Det er bare seks måneder siden, at kombi-kanalen blev introduceret og har på den korte tid udviklet sig så positivt, at MTV splitter de to kanaler op.

"Vi er glade for de flotte resultater, som både Vh1 og Nickelodeon har opnået i løbet af ganske kort tid og forventer, at lanceringen af den fulde version af Nickelodeon vil gøre kanalen til den største kommercielle børnekanal i Danmark indenfor de nærmeste år. Samtidig er vi stolte af, at vi nu har et komplet udvalg af målrettede kanaler. Nickelodeon til de mindste, MTV til de unge og Vh1 til de voksne," siger MTV Networks danske landechef Kenneth Kristensen.

Hos udbyderen YouSee er man også tilfreds med opsplitningen.

"Siden lancering af kombi-kanalen Nickelodeon/Vh1 i marts har vi oplevet en efterspørgsel efter to separate kanaler, og det er vi glade for, at vi nu kan tilbyde vores kunder efter årsskiftet," siger YouSees programchef, Claus Dawall.

Den fulde version af Nickelodeon vil kunne ses af over 1,1 millioner husstande, mens Vh1 Danmark vil være tilgængelig i YouSee's fuldpakke samt gennem Stofa og hos ComX.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også