Det swinger for dansk animationsfilm

De danske tegne- og animationsfilm er en kæmpe succes og kan være det lokomotiv, der trækker dansk film ud af den kreative krise.
MediaWatch

De danske tegne- og animationsfilm er en kæmpe succes og kan være det lokomotiv, der trækker dansk film ud af den kreative krise.

'Rejsen til Saturn', der havde premiere den 26. september, blev hurtig en favorit hos publikum, hvor der var over 90.000 besøgende i åbningsweekenden.

En ny animationsfilm har i dag premiere i landets biografer, det gælder filmen 'Disco Ormene', hvor regnormen Bjarne danner sit eget band, jvf. titlen, og 'swinger' sig frem som stjerne i insekternes verden.

Filmen er instrueret af Thomas Borch Nielsen, som sammen med filmselskabet A-Film kan se en god tid i møde, da filmen allerede har haft en kontant succes. Instruktøren var i 2006 i Potsdam i Berlin til tegnefilmsmessen Cartoon Movies, hvor 'Disco Ormene' blev solgt til ikke færre end 40 lande.

"Vi har været enormt heldige. Vores historie rammer nogle strenge i de allerfleste, der ser den, og så er discomusikken et kæmpe plus for filmen," siger Thomas Borch Nielsen til Berlingske Tidende.

Det er også blevet billigere at producere filmene end for blot 10 år siden. Dengang kostede A-Films 'Hjælp, jeg er en fisk' 100 mio. at lave, mens budgettet i dag ligger på omkring 12-16 mio. kr., hvilket har gjort det lettere for filmene at løbe rundt.

Tidligere børnefilmskonsulent og nuværende manuskriptkonsulent Mette Damgaard Sørensen siger til avisen, at filmbranchen får et "proteintilskud" fra animationsfilmene, der vil rokke ved den danske filmkunst. Animationsfilmene har allerede skubbet til det voksne publikum, som har fået øjnene op for, at tegnefilm kan være andet end Disney og børnefilm.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også