Tv-mediet går lyse tider i møde

Aviserne overlever højst 25 år, men tv og video bliver meget større i fremtidens mediebillede, vurderer en af USA's førende medieeksperter.
MediaWatch

Tv og video bliver større i fremtidens mediebillede, mens aviserne højst overlever 25 år. Det vurderer en af USA's førende medieeksperter.

Dødsdommen over aviserne kom fra Jeffrey Cole, da han forleden var i København for at tale på Microsofts seminar 'Digital Days 08'.

"Tv vil vokse. På tv-skærmen vil digitalt tv give nye muligheder, der minder om noget, vi kender fra internettet. Og så vil tv blive et hit på en række andre platforme, specielt håndholdte," siger Jeffrey Cole ifølge Børsen.

Han spår, at folk vil se tv og video på små skærme, og at det typisk vil være udsendelser med 30-60 minutters varighed.

"Tv-mediet står også stærkt, fordi branchen har været god til at favne udviklingen," vurderer medieeksperten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også