Tobias Bringholm ny direktør for Eyeworks Danmark

Niels Bokkenheuser, der er grundlægger og nu tidligere direktør for Easy Film har selv ønsket at overlade direktørposten til Tobias Bringholm, efter Eyeworks opkøb.

Tine Br

Niels Bokkenheuser, der er grundlægger og nu tidligere direktør for Easy Film har selv ønsket at overlade direktørposten til Tobias Bringholm, efter Eyeworks opkøb.

Bringholms comeback, kalder det svenske site om medier og marketing, Resumé,  udnævnelsen. Tobias Bringholm, der tidligere har været programdirektør på TV4 faldt sidenhen i unåde som direktør for Metronome Sverige på grund af økonomiske uoverensstemmelser.

Niels Bokkenheuser fortsætter i rollen som rådgiver. Tobias Bringholm begyndte i Eyeworks Group i august som adm. direktør som for de skaninaviske aktiviteter. Han kommer til at arbejde tæt sammen med Bjarne Bo Berthelsen, der er tv-direktør i Eyeworks Danmark, skriver Eyeworks i en pressemeddelelse.

Niels Bokkenheuser indvilligede i at blive på posten til en afløser var fundet og siger om sin afgang:

"Fra Easy Film blev overtaget, den virksomhed jeg grundlagde i 1984, har det været mit ønske at træde tilbage. Jeg er glad for, at Eyeworks hurtigt har fundet min talentfulde afløser, der nu giver mig muligheden for at sige op. Jeg er overbevist om, at forretningen er i gode hænder med Tobias Bringholm og Bjarne Bo Berthelsen, hvilket gør dette til et perfekt tidspunkt for mig at tage beslutningen på."

Fakta
I juni i år blev det danske produktionsselskab Easy Film er blevet solgt til den internationale producent Eyeworks. Overtagelsen gjaldt både Easy Films afdelinger i Danmark og Polen.

Eyeworks har afdelinger i 14 lande og med base i Amsterdam. Selskabet har traditionelt satset på underholdning, men Easy Films fokus på både film og dokumentar-udsendelser vil fortsætte, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Easy Film har eksisteret i Danmark siden 1984 og i Polen siden 2005.

Selskabet er i øjeblikket aktuelt på Discovery Channel med blandt andet 'Beskidte jobs' med Peter Schmeichel i hovedrollen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også