TV3 og TV3+ fortsat lidt bagud

I sidste uge, der bød på premiereprogrammer og landskamp, lå TV3/TV3+ med et minus på 1,8 kommercielle sharepoint i forhold til 2007, men status viser håb for det videre forløb.
Per Fanefjord Laursen

I sidste uge, der bød på premiereprogrammer og landskamp, lå TV3/TV3+ med et minus på 1,8 kommercielle sharepoint i forhold til 2007, men status viser håb for det videre forløb.

Den sene landskamp onsdag aften landede på knap 540.000 seere med en 50 share, erfarer Mediawatch.

De nye afsnit af '2900 Happiness' holder i gennemsnit niveauet fra sidste år på 160-170.000, og mandagen synes at udvikle sig fornuftigt for TV3. Ikke mindst fordi 'Robinson' fortsat er en seerdrivkraft, der stiger 50.000 i anden visning til 405.000. Det er et lovende niveau allerede i andet afsnit.

'Maj & Charlie' komedien er rost af anmelderne, men ikke eksploderet seermæssigt i sit kl. 21.20 timeslot. Den er stabil på moderate 250.000, men med svagt stigende share.

"Vi er meget glade for vores efterår indtil videre, og jeg tror på fremgang på begge kanaler resten af året. I går var vi f.eks. større end TV 2.  38,7 til TV3 vs en 30 share til TV 2," siger programchef Morten Mogensen, der opgør fodboldaftens shares både i primetime og kommercielt univers.

På vej er lancering af Vild med Talent på TV3+ og Sandhedens Time på TV3.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også