TV Trend: Afventer fredags konfrontation

Tv-markedet varmede så småt op til en ny sæson i uge 33, og flest øjne rettes mod fredag aften.
Per Fanefjord Laursen

Godt nyt til TV 2, der tabte lidt af sin kommercielle OL styrke - i alt to procentpoint - i den forgangne uge, men stadig er over niveauet fra 2007.

Viasat kører endnu med sommer schedule, men TV3+ har i den senere tid har vist både UEFA og SAS Liga.  Det har løftet Viasat to kommercielle sharepoint, men man er stadig klart bagud i forhold til 2007.

I de næste par uger lanceres traditionen tro de fleste nye programsatsninger fra alle kanaler. Fra TV3 afventes titler som den nye 'Maj og Charlie' serie, 2900 Happiness og Robinson Ekspeditionen. SBS TV rykker ud med et varieret udbud af underholdning indenfor sine genrer.

Mest fokus samler sig om, hvem der kommer bedst ud af den usædvanlige konfrontation fredag aften, der for alvor indledes den 29. august, hvor DR1 og TV 2 undtagelsesvis tørner sammen 'head to head' i beslægtede genrer.

'Talent 2008' havde premiere fredag aften og kom fint fra start ved at slå 'X-factors' første afsnit i januar med et gennemsnit på 1.091.280 seere. X-factor havde 1.034.000 seere i første visning. I foråret steg 'X factor' program for program, i takt med at spændingen og presseinteressen eskalerede.

Ildevarslende for TV 2
Det er et lidt ildevarslende signal til TV 2, at DR1 programmet kommer så godt ud af starthullerne, lyder fortolkningen fra TV Researcher Michael Jensen, Mediaedge:cia.

Ifølge Mediaedge:cia er der 1,9 mio. seere til deling fredag aften. Bureauet har ingen mening om der vil tegne sig en klar vinder, men forventer at DR1 vinder på de unge og TV 2 på de modne, hvilket ikke er til TV 2s fordel.

TV 2 går den 29. august i gang med femte sæson af 'Vild med dans' og har meget på spil.

De seneste tre omgange af Vild med Dans, efteråret 2005, 2006 og 2007, har seertallet ligget på ca. 1,3-1,4 million seere for hovedprogrammet. Spin-off programmet Trin for Trin har ca. haft 450.000 seere med en svag dalende tendens.

Om TV 2 får succes i efteråret er et spørgsmål om, hvordan man vil definere succes, siger Mediaedge:cia, men man skal i hvert fald vinde over DR, for at det bidrager væsentlig til at mildne TV 2s problemer med vigende share.

Udover DRs 'Talent 2008' er TV 2 oppe mod strukturelle udfordringer, som gør det meget vanskeligt at opnå samme høje share som i efteråret 2007.

De mindre tv-stationer vinder langsomt små andele, efterhånden som der er flere og flere kanaler at vælge imellem. Samtidig er TV 2s nære konkurrenter blevet markant bedre kvalitetsmæssigt de seneste år med programtyper som minder en del om TV 2s, lyder bureauets vurdering.

Et seertal på 1,2-1,3 million seere i gennemsnit til danseshowet vil gøre en stor forskel på TV 2, og sikre, at TV 2 ikke falder så meget, som er set i foråret.

Men selv hvis efterårets scenario mindede om 2007, tror bureauet ikke, at TV 2 kan nå samme høje seertal på Vild med Dans som de seneste 3 sæsoner.

 

Kommercielle shares i uge 33, 2008

Kanal4 4,4 (2,2)
TV 2 News 3,0 (2,1)
TV 2 48,9 (2)
Andre 6,6 (1,4)
Cartoon Network dk 1,0 (0,2)
TV 2 Charlie 2,3 (-0,2)
Discovery dk 1,9 (-0,6)
TV 2 Sport 1,7 (-0,7)
Kanal 5 6,6 (-0,8)
TV 2 Zulu 5,3 (-1,1)
TV3+ 8,2 (-2)
TV3 dk 10,2 (-2,3)

Kilde: Gallup, Mediaedge:cia

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også