DF: DR skal tjekke programmer for skjult reklame

Dansk Folkeparti vil have DR til at gennemgå nye programmer for at sikre sig, at der ikke optræder skjult reklame.
MediaWatch

Dansk Folkeparti vil have DR til at gennemgå nye programmer for at sikre sig, at der ikke optræder skjult reklame.

Partiets krav kommer efter, at flere DR-værter har reklameret for deres egne virksomheder, hvilket er i strid med radio- og tv-loven.

Det drejer sig blandt andet om Camilla Plum i programmet 'Boller af Stål', hvor hun ifølge eksperter får lov at reklamere for de forskellige kornprodukter, hun selv producerer og sælger, skriver TV 2.

Også havemanden Søren Ryge er på kant med loven på dr.dk, hvor hans bøger er oplistet med henvisninger til, hvor de kan købes.

"DR må have en form for filter, så nye udsendelser helt automatisk tjekkes for skjult reklame. Ikke mindst i forbrugerprogrammer som have- og madmagasiner. Og så vil jeg drøfte med de øvrige partier i medieforligskredsen, om vi ikke skal sende et klarere politisk signal i fremtidige medieaftaler om, at det her ikke accepteres," siger DF's Karin Nødgaard.

Kritikken af programmerne har fået direktør for programproduktionen hos DR Mette Bock til at love en undersøgelse af anklagerne. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også