TV jalousi gik helt galt

En cocktail af hård tv-konkurrence og jalousi kan gå gruelig galt, især i en digital tidsalder.

Per Fanefjord Laursen

En cocktail af hård tv-konkurrence og jalousi kan gå gruelig galt, især i en digital tidsalder.

I januar blev den glamourøse nyhedsvært Alycia Lange fyret fra sit job på KYW TV i Philadelphia, efter det kom frem i pressen, at hun var involveret i en serie uheldige episoder udenfor sit tv-job, herunder et sammenstød med racistiske undertoner med en politibetjent i New York City.

Nu viser det sig, at historierne om hende kom frem med hjælp fra hendes ældre mandlige medvært, Larry Mendte.

Den nu tidligere nyhedsvært på CBS' KYW-TV, Larry Mendte, skaffede sig adgang til sin smukke medværts computer ca. 537 gange i perioden januar til maj og delte derefter de informationer, han fandt, med en journalist.

Lanes juridiske rådgivere mener, motivet var jalousi, mens myndighederne endnu ikke er helt sikre.

Næste udvikling i den noget usædvanlig sag om lokal nyhedskonkurrence, skete i juni, hvor Larry Mendte blev fyret, efter FBI agenter gennemsøgte hans hjem og beslaglagde hans computer, hvor de fandt bevis for, at han havde læst hendes mails.

For få dage siden blev han officielt sigtet af politiet for at have skaffet sig ulovlig adgang til en andens computer.

Journalist Jan Eriksen, BT, der har 20 års erfaring med medie- og underholdningsstoffet, er ikke i tvivl om, at danske tv-værter også har deres jalousikonflikter:

"Jalousi er en del af hverdagen - nogle gange også drivkraften - i enhver kreativ branche. Der er næppe tvivl om, at der opstår tilsvarende personkonflikter i det danske tv-marked, men jeg tror det danske marked er præget af en slags familiefølelse, der betyder at det aldrig kommer så vidt som i dette tilfælde fra USA. Branchen er simpelthen for lille til at det kan nytte noget at blive så vrede på hinanden."

Der er dog fortilfælde hvor det ikke går helt så mindeligt til.

For en del år siden langede krigskorrespondent Jan Stage ud mod den på daværende tidspunkt nye tv-vært Mette Vibe Utzon, som han havde arbejdet sammen med på TV3 programmet 3 til Tiden.

Han indrømmede at en karakter i hans bog 'Det 11. bud' var Mette Vibe Utzon, hvis stil på skærmen han synes var uudholdelig.

CNN uddyber her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også