Så kom en af medieverdens mest genoptrykte nyheder: Sommerens sendeflade vil blive domineret af genudsendelser. Det er besparelser, der betyder at DR og TV2 ikke har råd til at servicere danskerne med nyt tv, forlyder det.

Det udløste for nylig udtalelser fra Radio- og tv-nævnet:

"Jeg tror, at man er nødt til at stille helt konkrete krav om, at der skal være et vist antal timer af de programtyper, som man gerne vil værne om. Konkurrencepresset bliver større, og det kræver en meget høj public-service-moral at lave smalle kvalitetsprogrammer, som er dyre i forhold til seertal," siger Erik Nordahl Svendsen, der er chefkonsulent i nævnet, til 24timer.

Ifølge professor i medievidenskab ved Københavns Universitet Stig Hjarvard er der ingen tegn på, at antallet af genudsendelser vil falde.

"Der er meget, der taler for, at vi vil få en stadigt større recirkulation af noget, vi allerede har set. Hvis producenterne vil holde flere platforme åbne 24 timer i døgnet, så bliver der en endnu større stofhunger. Derfor vil man være tilbøjelig til at genanvende materiale," siger han.

TV 2 afviser dog, at man har flere genudsendelser; det er snarere færre end normalt.

EM i fodbold, Tour de France og OL i Beijing gør, at kanalen ikke er nødt til at ty til så mange genudsendelser i år for at dække sendefladen. I juni har EM-fodbolden betydet, at genudsendelser på TV 2 har udgjort 19 procent i tidsrummet klokken 18-24. I samme periode i 2007 var genudsendelsesandelen på 30 procent. Derudover sender TV 2 nye danske udsendelser som f.eks. serien 'Vores første barn' og udenlandske programserier som f.eks. 'Vild med løver', 'Gordon Ramsays køkkenmareridt', 'Den hemmelige millionær' og 'Hertuginden'.

I år 2000 havde DR 3.904 genudsendelsestimer. Sidste år lå tallet på 6.067.

Forklaringen er rent enkel, ifølge mediedirektør Lars Grarup:

"Der er langt flere nyproducerede programmer i 2008 og dermed flere genudsendelser i 2008 - i forhold til 2000."

Han undrer sig lidt over den tilbagevendende debat om genudsendelser:

"Når vi sender et program på DR1, ses det typisk af 10 procent af befolkningen. Jeg tror ikke der er mange statsejede virksomheder, hvor man siger, at når man har brugt noget ti procent, så smider man det ud, og lægger det på lager Det giver god mening at stille programmer til rådighed. Alle skal - i teorien - have set en udsendelse, før den skal på lager. Det er også økonomisk fornuftigt," siger han.

Efter den model skal seerne forberede sig på endnu flere genudsendelser, når DR TV når op på i omegnen af seks tv-kanaler i sommeren 2010, efter lanceringen af nye DR-kanaler i DTT sendenettet.

"Jeg tror ikke, det bliver opfattet på den måde. Der er forskel på, hvordan seerne opfatter genudsendelser på en omnibus kanal, som DR1, og så på nichekanaler. På de store kanaler forventer seerne noget nyt inden for et bredt spekter af indhold. Seerne har derimod vænnet sig til, at programmerne mere kører i sløjfer på nichekanaler."

Lars Grarup noterer også, at unge seere har et andet forhold, end den ældre generation, til, at programmer, der har været sendt én gang, kommer igen efter noget tid.

Læs Kaj Høivangs klumme om emnet.