Storsatsningen Arn skuffede

Nordens dyreste film nogensinde 'Arn - Tempelridderen' halter langt efter på listen over de mest sete biograffilm.
MediaWatch

Nordens dyreste film nogensinde 'Arn - Tempelridderen' halter langt efter på listen over de mest sete biograffilm.

I det første halve år af 2008 har kun 139.835 valgt at indløse billet til den 174 mio. kr. dyre film, som danske Peter Flinth har instrueret.

Inden premieren forventede SF Film, der distribuerer filmen i Danmark, at 150.000 ville gå i biffen og se Arn.

"Vi skammer os ikke. 138.000 er så tæt på 150.000, som man kan komme. Og man kan ikke sammenligne tallene, fordi der er forskel på tallene i forhold til forskellige filmgenrer," siger Helle Hockheim, der er bookingchef i SF Film Danmark, til Børsen.

Til sammenligning blev 'Flammen og Citronen', der havde et budget på 46 mio. kr., den mest sete biograffilm i det første halvår med 665.462 solgte billetter. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også